Tjekkiet verdensmestre efter sikker sejr over Canada

Canadas Brenden Morrow mellem tjekkernes målvogter Tomas Vokoun og Jan Hejda. - Foto: AP
Canadas Brenden Morrow mellem tjekkernes målvogter Tomas Vokoun og Jan Hejda. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Søndag aftens finale mellem Canada og Tjekkiet blev et komplet modstykke til eftermiddagens bronzekamp, der havde været fattig på engagement hos de to hold men rig på mål, i en kamp Rusland vandt 6-3. I finalen var forholdene omvendt. Der var masser af engagement - som der altid vil være når, man spiller finale om VM guld - men længe mangel på mål. Forsigtigt spil Både Canada og Tjekkiet spillede forsigtigt, sørgede hele tid for at sikre hjemad banen så man ikke kom i undertal. Og i forsvarszonen blev der spillet kontant mand mod mand spil og lukket effektivt af i området foran mål, så det sjældent kom til de helt åbne scoringsmuligheder, når holdene var fuldtallige. I spil fem mod fire evnede Tjekkiet til gengæld ofte at få spillet sig frem til chancer efter gode tværafleveringer, men den canadiske målmand Martin Brodeur nåede hver gang over og fik lukket målet af. Canada har tidligere i turneringen vist effektivt powerplayspil, når modstanderne havde udvisninger, men mod Tjekkiet havde nordamerikanerne problemer med at få det til at fungere. God tjekkisk timing Det var til stor del på grund af tjekkerne, der med en god timing havde stort udbytte af at lægge pres på og stresse den canadiske puckfører og skærme af for hans nærmeste pasningsmuligheder, så pucken tit blev vundet over på tjekkiske stave og ekspederet ud af forsvarszonen. Udsigterne til en målrig kamp var ellers lovende, da Tjekkiet allerede efter fire minutter kom foran 1-0 på et finurligt mål. På en tjekkisk kontra fik Jaromir Jagr trukket to canadiske spillere ud til sig på højrekanten, inden han passede på tværs til Martin Rucinsky. Han afsluttede resolut med et skud der tog begge målstolper og siden havnede foran mål, hvor Vaclav Prospal nåede at skyde pucken i et tomt mål, inden de canadiske backer fik opdaget faren. Canadisk overtag Først fire minutter inde i tredje periode faldt kampens andet mål, og igen var det tjekkisk. Symptomatisk for kampen blev det scoret fra en mindre farlig skudposition udefra på den ene kant, men Martin Brodeur gik fejl af pucken og så stod det 2-0. Canada fik en god mulighed for at komme tilbage i kampen da Tjekkiet med to et halvt minut igen fik udvist en mand. Tjekkerne indledte igen udvisningsperioden med at vinde pucken et par gange, men til slut fik Canada etableret sig i angrebszone og kunne tage Martin Brodeur ud af målet og spillet 6 mod 4. Canada fik herefter hurtigt spillet sig frem til en tæt afslutning, men Tomas Vocoun fik afværget, hvorefter den tjekkiske back Josef Vasicek sendte pucken ned i det tomme canadiske mål til 3-0. Og så løftede taget sig i Wiener Stadthalle, hvor mange tusinde tilrejsende tjekker gennem hele kampen havde støttet deres mandskab. Slagsmål Kampen fik en noget uværdig afslutning da frustrerede canadiske spillere på isen røg i klammeri med deres modspillere. Efter længere tids heroisk indsats af de to liniedommere lykkedes det til slut at få stoppet slagsmålene mellem de ti markspiller på isen. VM guldet er tjekkernes første siden 2001, mens canadierne forspildte muligheden for at få tre guld i træk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her