Pokalen, som Brøndby vandt Kristi himmelfartsdag i finalen mod FC Midtjylland i Parken, var, måske lidt provokerende, stillet frem på et bord dér, hvor spillerne løb ind på Brøndby Stadion til den store titelkamp i Superligaen. FCK'erne var lige ved at falde over 'trofæ'-opstillingen - og da de forlod grønsværen med bøjede hoveder og fortvivlede ansigtsudtryk, måtte de indse, at Brøndby-lejren inden længe kan juble over endnu en titel. Sensationelt De forsvarende mestre forsvandt ned i omklædningsrummet til akkompagnement af øredøvende sejrsskrål, sang og hyldest fra tribunerne til Brøndby-spillerne, der leverede en storslået indsats og smadrede FCK'erne med 5-0 - utroligt, fantastisk, sensationelt. Erobringen af mesterskabet, som træner Laudrup mangler i sin samling, ligger nu kun nogle få uger fremme i afslutningen på et forår, hvor FCK'erne længe har været så stabile, så selvsikre og stærke og har ædt sig ind på de blå-gules 16-points forspring. Løbet er kørt Men nu er løbet, efter alt at dømme, kørt for holdet fra Parken. Det forspring på otte point, som Brøndby har, må og skal være guld værd. Den brillante sejr har givet Laudrups tropper et gigantisk selvtillidsrygstød - og måske rystet FCK'erne, så de skal passe på ikke at blive indhentet på andenpladsen af formstærke AaB. Og så kom målene Mens FCK'erne har spillet med stor effektivitet og kynisme, har Brøndby-folkene ikke fået ordentligt udbytte af spilovertag og mange chancer. Mandag aften var rollerne i nogen grad byttet om. Michael Laudrup, der sad glad og stolt over det fornemme angrebsspil og de fortræffelige scoringer, hans folk lavede, har hele tiden sagt, at målene må komme. Og mandag oplevede man det på samme måde, som når man vender bunden i vejret på en fyldt ketchupflaske og slår hårdt til den: Så vælter det hele pludselig ud ... Smukke mål Og hvor var scoringerne hver for sig smukke, gennemtænkte i forberedelsen og klogt, flot og resolut lavet, så modstanderne til sidst så helt opgivende ud. Daniel Aggers herlige hovedstødsmål på Kim Daugaards frisparksindlæg og Thomas Kahlenbergs flot timede indløb og koldblodige udnyttelse af Morten Skoubos hovedstødsfremlægning var førsteklasses fodbold. 2-0 efter 12 minutter lammede FCK'erne og gav Brøndby-folkene vinger. Idé og fremdrift Der var meget mere bevægelse og idé i deres spil, større kreativitet og fremdrift end hos FCK'erne, der længe brugte mange lange bolde. Kim Daugaard var en uhyre veloplagt spilfordeler, Johan Elmander skabte masser af uro i FCK-forsvaret med sine ryk, driblinger og udfordringer, og Thomas Kahlenbergs placeringsskift var værdifulde. Daniel Agger spillede med enorm udstråling, præcision og hårdhed i indgrebene i Brøndby-forsvaret, hvor Per Nielsen som sædvanlig optrådte med stor ro og robusthed, og Asbjørn Sennels var hurtigt opfattende og god til at gå med frem og deltage i mange kombinationer. FCK med lange bolde Sibusiso Zuma, der imponerede med elegante nedtagninger og boldbehandling, prøvede ihærdigt at løbe og drible sig til noget. Men FCK'erne manglede held, dynamik og skarphed i spillet. Michael Silberbauer var langt fra topformen, Magne Hoseths indlæg ikke gode nok, og Zuma misbrugte en kæmpechance til et reduceringsmål. Tobias Linderoth fik hevet holdkammeraterne med op, så FCK'erne på fight og hårdt arbejde længe spillede lige op med Brøndby midt på banen, og de fik et lille håb, da Balász Rabóczki klarede et straffespark, begået af Bo Svensson mod Morten Skoubo, fra Martin Retov. Elmander afgjorde Men så frispillede Mads Jørgensen perfekt Johan Elmander, der løb helt rigtigt ind i et hul, og med 3-0 var sagen klar. FCK-forsvaret, hvor anfører Svensson var mærket af fire ugers pause, gik op i limningen, og Thomas Kahlenberg kunne på et nyt Mads Jørgensen-oplæg øge til 4-0, inden Morten Skoubo, der var vigtig i opspillet, sagde tak for en foræring og satte punktum med 5-0-scoringen på en aften, de meget sent vil glemme i Brøndby, og som de helst ikke vil høre ét ord om mere i FCK.