Efter ni kampe uden sejr lykkedes det endelig for OB at få hevet en sejr i land. Fynboerne vandt 1-0 over Randers FC i overværelse af 6.738 tilskuere på Odense Stadion. Dermed rykkede OB op på syvendepladsen i Superligaen, mens Randers stadig ligger lige over nedrykningsstregen. Kontroversiel scoring OB's mål blev scoret af Mikkel Blavnsfeldt, der havde fået chancen fra start for første gang i Superligaen. Det var dog ikke uden dramatik, da forløsningen kom. Randersspillerne var meget utilfredse med dommer Nicolai Vollquartz. De mente, at bolden havde været ude over baglinjen, da Søren Berg headede Ulrik Vincentz indlæg tilbage i fødderne på Blavnsfeldt, som scorede. »Bolden var næsten to boldbredder udenfor banen, da Berg headede den ind, og forinden havde Chris Sørensen taget med hånden. På den måde blev vi snydt to gange indenfor 20 sekunder«, sagde Randers-målmand Martin S. Jensen efter kampen. Skub i ryggen »Det er rigtigt, at jeg ramte den med hånden, men jeg blev også skubbet i ryggen, og det var vel derfor, at dommeren lod spillet fortsætte«, lød Chris Sørensens forklaring efter kampen. Hans holdkammerat Søren Berg kunne heller ikke helt afvise Randers-spillernes påstand om, at bolden var ude ved målet. »Jeg var meget tæt på baglinjen, da jeg hoppede, men jeg kan ikke vurdere, om bolden var inde eller ude«, var Søren Bergs kommentar efter kampen. Randers-dominans Randers dominerede kampens første time, og burde også have været foran med et par mål, men Arek Onyszko var banens bedste spiller, og han reddede alle Randers forsøg, der talte friløbere til både Svenne Poulsen og Karsten Johansen. I stedet blev det Mikkel Blavnsfeldt, der afgjorde kampen efter 67 minutter. Den 25-årige forsvarsspiller var rykket op på midtbanen, som erstatning for karantæneramte Nicolaj Stokholm, og kronede en fin indsats med et mål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























