Olsen-Berg 4-2 på Silkeborg Stadion

Lyt til artiklen

Kim Olsen blev den første spiller i Silkeborgs superligahistorie, der scorede fire mål i den samme kamp. Det skete, da OB blev sendt hjem med et nederlag på 2-4. Med de fire mål, har Kim Olsen scoret otte mål i fire hjemmekampe. Måske har de fat i den lange ende - altså de gode fodboldfans som i fodboldmagasinet Forza har afgjort, at den tidligere Sheffield Wednesday-spiller er Superligaens bedste indkøb i vinterpausen. Selvtillid og fight I hvert fald har de, som har hentet Kim Olsen til Silkeborg, fat i den lange ende. De har nemlig skaffet klubben en angriber med selvtillid og fightervilje. Det var - i hvert fald i første halvleg - forskellen på OB og Silkeborg. I første halvleg var et tilsyneladende ufarligt indlæg fra Simon Nagel ved at dale sikkert i Arek Onyzskos handsker, men Kim Olsen ville det anderledes. Han får lige ordet for en kort bemærkning: »Jeg tænkte, at den skulle han ikke have lov at gribe, uden videre. Det undrer mig lidt, at han ikke når den, men det er en fair kamp om bolden, og det er rent held, den går i kassen«, som han sagde efter kampen. Seks minutter efter 1-0-scoringen blev Kim Olsen sendt af sted på en friløber. Han brugte sin fysik glimrende og afviste OB's Jan Tore Ophaug, inden han iskoldt øgede Silkeborgs pauseføring til 2-0. Berg ville også være med Den samme vilje og styrke viste Søren Berg, da han umiddelbart efter pausen blev rykket op i front fra sin plads på højrekanten. Allerede fra første minut viste Berg, at OB's angreb havde tænkt sig at score mål. Han vandt simpelthen alle de nærkampe og løbedueller, han var i nærheden af. I to afgørende situationer gik det ud over Silkeborgs ganske tunge midterforsvarer, Ulrik Pedersen. Og så havde Søren Berg og OB pludselig udlignet Silkeborgs pauseføring og lignede et vinderhold. Olsen igen Måske var det tanken om en forårssejr, der stjal de stribedes koncentration fra spillet. I hvert fald burde fynboerne vide, at Silkeborg kan et eller andet med dødbolde. Trods det tog OB en gevaldig blunder, under en af disse dødboldkombinationer. Henrik Schnedler lod som om, han ville sparke et frispark ind i feltet, men blev i stedet sendt i dybden. Hans indlæg fik lov at passere til OB's fjerneste målstolpe, hvor Kim Olsen - hvem ellers - rettede den i mål. For at fuldende sin gyldne søndag lukkede angriberen kampen til 4-2 fem minutter før tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her