Så kan Randers FC godt begynde at kigge sig ængsteligt over skulderen. Efter seks kampes tilløb tog FC Nordsjælland det første spring i retning af overlevelse i Superligaen, og på baggrund af indsatsen i 3-2-sejren over FC Midtjylland er det svært at være uenig, når matchvinder Mads Junker konstaterer, at som FC Nordsjælland spiller i øjeblikket, kan de ikke rykke ud. Kriseramte midtjyder En sejr over Superligaens nummer tre er selvfølgelig godt, men baggrunden var et kriseramt gæstehold, der ligesom hjemmeholdet ikke havde scoret i fire af de seks foregående kampe. Det havde fået træner Erik Rasmussen til at reagere. Fire udskiftninger i startopstillingen og en ændring fra 4-4-2 til 3-4-3 skulle tjene til at skabe de chancer, der havde været en mangelvare hidtil i forårssæsonen. Skrøbelig defensiv Den del af operationen lykkedes, men omkostningen var helt logisk en skrøbelig defensiv, hvor især FC Nordsjællands veloplagte kantspillere Søren Krogh og Henrik Eggerts fik god plads. De store vindere blev tilskuerne, for kampen blev stærkt underholdende med langt flere chancer end de fem, der blev omsat i mål. Det startede i det andet minut, da godt spil mellem Søren Krogh og Allan Olesen resulterede i et perfekt indlæg til Mads Junker, men hans hovedstød ramte bogstaveligt talt lige på Anders Rasmussen i FCM's mål. »Jeg troede, det var løgn, da jeg startede med at brænde for frit mål, men den sidste nåede jeg at tænke, at den kunne jeg i hvert fald ikke brænde. Nu håber jeg, at det mål og vores sejr kan skabe en ketchupflaskeeffekt«, sagde Mads Junker, der sikrede den dobbelte forløsning, da han med stadionuret på 92.38 headede i et tomt mål, efter at Anders Rasmussen havde pareret Søren Kroghs afslutning. Føring hentet Forløsningen var ekstra stor, fordi Frank Kristensen og Dennis Sørensen havde udnyttet hjemmeholdets gummiben til at udligne 2-0-føringen på det, træner Johnny Petersen kaldte »uheldigt målmandsspil og en dårlig clearing«. Henrik Eggerts havde kronet sin gode kamp med sit første mål for FC Nordsjælland med en knastør halvflugter, og Tommy Olsen havde genfundet målinstinktet, da han sparkede fladt i mål til 2-0, efter at Mads Junker havde forlænget målmand Kim Christensens lange udspark. Stor FCM-chance i slutfasen Men da en træt Eggerts måtte udskiftes midt i 2. halvleg, mistede FC Nordsjælland grebet om midtbanen. Det resulterede i både udligningen samt en kæmpechance til Kristian Bak Nielsen for at sparke FC Nordsjælland helt ned i den mentale kulkælder, hvorfra der havde været langt op. Nu er der i stedet kun ét point op til Randers FC, som gæster Farum Park 29. maj i fjerdesidste spillerunde. »Men kan vi spille videre sådan her, venter der flere sejre også mod andet end de andre bundhold«, fastslog en lettet Johnny Petersen efter sin første sejr som FC Nordsjælland-træner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























