Med en storslået dobbelttriumf ved den danske U23-mester Martin Pedersen og den tidligere sølvvinder ved junior VM Anders Lund samt yderligere top 10-placeringer til Rasmus Fjordside og Kristoffer G. Nielsen dokumenterede Team GLS i søndagens U23-udgave af Liège-Bastogne-Liège atter, at dansk cykelsport i øjeblikket råder over internationale talenter af stort format. Rolf Sørensen begejstret Og eksprofessionelle Rolf Sørensen, der i sin egenskab af rådgiver for det danske mandskab fulgte strabadserne i Belgien på nærmeste hold, var overstrømmende i sin ros af hovedpersonerne. »Vore ryttere knuste simpelthen feltet, og det selv om det med Rabobank i spidsen talte en stribe af verdens førende talenthold. For Martin, der jo også vandt tidligt på sæsonen i Italien, vil jeg hævde, at det her betød det afgørende skridt i kampen for en professionel kontrakt. Alle, der er på jagt efter unge ryttere, har lagt mærke til hans præstationer, og jeg er allerede gået i gang med at forsøge at skaffe ham ind på et hold hurtigst muligt. Naturligvis vil jeg høre, om Bjarne Riis kan bruge ham, men ellers er jeg sikker på, at andre er interesserede, og som sidste års U23-rytter er det nu, han skal udnytte sin chance. Anders derimod kan godt vente, men at han også går den vej, hersker der ingen tvivl om«, fortæller Rolf Sørensen. 'De overraskede mig' »Martin og Rasmus var med i dagens lange udbrud, hvor Rasmus ydede et fantastisk arbejde. Anders kom op sammen med en Rabobank-rytter, da der manglede fem km, og stak derefter med det samme. Martin kørte alene op, og så var det kun de to, der skulle kæmpe om sejren. Jeg vidste godt, at de var forberedt til opgaven, men at de i den grad formåede at dominere, kom bag på mig«. Præstationen får også betydning for dansk cykelsports bestræbelser på at opnå flest mulige VM-billetter, for løbet i Belgien giver point til den europæiske rangliste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























