Retfærdighed sker ikke altid fyldest. Det er konklusionen på sagen om Morten 'Duncan' Rasmussens mål med hånden i søndagens kamp mod FC København. DBU's disciplinærudvalg har i dag meddelt, at der ikke sker mere i sagen, selv om udvalget tager kraftigt afstand fra episoden. »Når en spiller går i luften, og med sin udstrakte arm og knyttede næve manøvrerer bolden i mål, er der tale om en forseelse. Den så vi meget gerne straffet«, udtaler formanden for DBU's DM-disciplinærudvalg, Johnny Rune i en pressemeddelelse. Ikke hjemmel Udvalget vurderer, at den unge AGF forsætligt slog bolden i nettet, men har ikke mulighed for at straffe spilleren, når dommeren ikke så episoden. »Vi beklager, dommeren ikke så, hvordan målet blev scoret, da han godkendte scoringen. Men vores arbejde i udvalget baserer sig på respekt for fodboldloven og dermed dommerens suverænitet på banen«, siger Johnny Rune. Det er kun i tilfælde, der er foregået 'bag dommerens ryg', hvis dommeren objektivt set har tildelt en forkert spiller et gult eller rødt kort, eller der er tale om grove voldsepisoder, at en spiller kan straffes efterfølgende. Dommeren ville have givet gult Efter kampen, som FC København vandt 2-1, erkendte dommer Martin Wulff, at han ikke havde set, at Morten Rasmussen boksede bolden i mål med hånden, og at han i givet fald ville have dømt frispark og tildelt spilleren en advarsel for usportslig optræden. FC Købenavn, som målet blev scoret mod, har ikke indleveret nogen protest efter kampen. Morten 'Duncan' Rasmussen selv har erkendt, at målet blev sat ind med hånden, men mener, at det skete uoverlagt, fordi han blev skubbet i ryggen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce