2005-pokalfinalen, 5. maj i Parken, bliver en gentagelse af finalen for to år siden. Dengang fik Michael Laudrup sin første titel som Brøndby-cheftræner, da hans hold slog FC Midtjylland 3-0. Og nu kan Laudrup, efter den uafgjorte succes i Parken, se frem til både en stor slutkamp, og til at hans spillere har rejst sig igen efter den problematiske forårsstart og kan komme op i mesterskabsgear igen i Superligaen. Brøndby, der vaklede lidt til sidst, leverede en stor holdindsats og klarede 2-2 i returopgøret i semifinalen mod FC Københavns favoritter, der sammenlagt blev besejret 3-2. Udeholdet tændt Brøndby-spillerne virkede mest tændte og oppe på tæerne fra start og chokerede hjemmeholdet ved at skabe to fine chancer, til Jonas Kamper og Johan Elmander, i den indledende fase. FCK-spillerne virkede i perioder i første halvleg lidt slidte og optrådte ikke med den glød, begejstring og udstråling af selvsikkerhed, som man ellers har set i mange kampe. Brøndbys defensiv optrådte med stor konsekvens og koncentration. Per Nielsen og Daniel Agger var hurtige på bolden og effektive i indgrebene over for Álvaro Santos og Sibusiso Zuma. De to FCK-angribere bevægede sig godt nok og tilbød sig flittigt, men de havde kun lidt plads at spille på, så hjemmeholdets angreb blev sjældent ført helt igennem til farlige afslutninger. Kim Daugaard var en god og omhyggelig Brøndby-spilfordeler på midtbanen, hvor FCK's svensker Tobias Linderoth udførte er mægtigt arbejde og ihærdigt forsøgte at få medspillerne til at sætte tempoet op og spille med større aggressivitet. Kendt duel Det var sæsonens sjette møde mellem de to ærkerivaler, og det var tydeligt for enhver, at spillerne på de to hold kender hinanden ud og ind. Måske derfor blev første halvleg ikke den store skønhedsåbenbaring, hvad angår poleret, teknisk fodbold. Der var mange lange afleveringer fra begge sider og hårde nærkampe og fight om herredømmet på midten af banen. Magne Hoseth havde FCK's mest nærgående forsøg med et godt skud og var så ellers lidt for tøvende, da han fik en anden god skudchance. Forsvarerne var bedre end angriberne i de første 45 minutter, hvor gæsterne skabte de bedste afslutninger - og lavede det så vigtige 1-0-mål. Morten Skoubo prikkede bolden over stregen, da FCK-opdækningen var uopmærksom ved et frispark. Per Nielsen hovedstødte bolden ind i feltet, hvor den blev forlænget til målscoreren. Da Álvaro Santos steg til vejrs og hovedstødte Zumas centring ind til 1-1-udligningen, livede FCK-fansene voldsomt op, og der blev sparket ny spænding ind i kampen. Christian Traoré og Dan Thomassen, FCK-stopperduoen, strammede grebet om Skoubo og uskarpe Johan Elmander, og den vævre, iderige Jesper Bech sørgede for variation og tempo i FCK-opspillet. FCK-træner Hans Backe satte den hurtige finne Janne Saarinen ind for at sætte tryk på i venstresiden, men Brøndby-mandskabet fastholdt længe en god forsvarsdisciplin og organisation, ledet af Per Nielsen. Brøndby-spillerne virkede meget beslutsomme, de hjalp og støttede hinanden på en forbilledlig måde. Thomas Kahlenberg udførte et mægtigt arbejde både i offensiven og tilbage på banen, og Brøndbys hold fungerede langt mere kompakt og fasttømret end i superligakampen samme sted forrige søndag, da FCK overlegent vandt 3-0. Hård modstand FCK'erne brugte mange kræfter på at komme fremad banen, og kombinationsspillet blev upræcist, fordi modstanderne var så aggressive og viljestærke. Hjalte Nørregaard prøvede at åbne Brøndby-forsvaret med skud ude fra, men bestræbelserne var forgæves. Og da Johan Elmander smart lirkede bolden ind i feltet til den helt frie Thomas Kahlenberg, kom det, der lignede en afgørelse. Kahlenberg var kold og rolig og sparkede sikkert bolden ind til 2-1-føringen. Mod slutningen brillerede Casper Ankergren i Brøndby-målet med fine redninger, da FCK'erne pressede voldsomt, indtil han måtte overgive sig for Janne Saarinens kanonkugle til 2-2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























