De har gjort det igen. De danske og udenlandske spillere fra Slagelse, sat sammen af Anja Andersen fra så forskellige nationer som Danmark, Litauen, Makedonien, Serbien og Montenegro, Norge og Østrig, er for andet år i træk i Champions League-finalen. Efter at have vundet første semifinale mod Dunaferr med 28-25, spillede de forsvarende Champions League-mestre finalen hjem i Brøndby Hallen ved at slå ungarerne 21-17. Og nu venter Kometal Skopje fra Makedonien som den sidste forhindring i de to finaler 15/16 og 21/22. maj. Leganger var heltinden Cecilie Leganger var den altoverskyggende heltinde denne aften, hvilket også Anja Andersen vidste. Da de tyske dommere havde fløjtet kampen af, var nordmanden den første, som træneren gik hen til for at sige tak for kamp. Den norske målvogter var i den første semifinale en af de stærkeste fra Slagelse, og denne gang var hun fænomenal. Ikke færre end 14 redninger havde Leganger i 1. halvleg, yderligere 12 blev hun noteret for i 2. halvleg. De ungarske skytter var magtesløse over for Leganger, som sprællede, når det var nødvendigt, og som var iskold, når dét til gengæld var et bedre våben. Ikke noget at sige til, at Rikke Schmidt har valgt at finde en ny klub efter denne sæson. Landsholdsspilleren beviste dog sin klasse, da hun tre sekunder før pausen kom på banen for første gang til et straffekast - og reddede det. Slidende veteran Ude på banen blomstrede Bojana Popovic fra starten. Hun var sat op, kunne man se på hendes kropssprog efter enhver scoring. Ved sin side i angrebet havde hun Ausra Fridrikas, som kom på banen efter godt fem minutters spil, da Carmen Lungu havde brændt sine første to forsøg. Den østrigske veteran på 37 år sled og slæbte og tog imod en masse knubs, som hun plejer. Slagelses forsvar spillede rigtig godt - der blevet gået hårdt til den. Hjemmeholdet kom bagud 0-1, men det var også første og eneste gang i kampen, at Slagelse var bagud. Ved pausen førte holdet 11-6. En række afbrændere reducerede forspringet i begyndelsen af 2. halvleg, men Cecilie Leganger havde ikke sluppet taget. Også i de sidste 30 minutter var hun urørlig, og det tætteste Rikke Schmidt kom på banen, var når hun rejste sig fra bænken for at tilbyde sin kollega en tår vand. 15-12 blev til 19-12, og derefter var Dunaferr væk. Glæder sig til Skopje At Slagelse skal møde Kometal Skopje, kom ikke bag på holdets asssitenttræner, Brian Lyngholm, som meget gerne vil møde det makedonske hold. »Det vil vi glæde os ekstremt til, for der ligger en revanche«, kom det smilende fra Brian Lyngholm inden kampen. Og det har han ret i, for Slagelse løb ind i et af sine sjældne nederlag i det indledende gruppespil mod netop Skopje, og et klart et af slagsen, da det danske hold tabte 20-12. »På den måde er det en ønskemodstander«, sagde assistenten, der fremhævede makedonernes forsvar, der var en af årsagerne til, at Slagelse tabte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























