Ulrik Wilbek og ungdomslandstræner Carsten Albrektsen opfordrer de danske håndboldklubber til at bruge danske talenter i stedet for udenlandske spillere i mellemklassen. De seneste dage har debatten i dansk kvindehåndbold været skarp mellem kvindelandstræner Jan Pytlick og ligaklubberne. Drop de næstbedste Pytlick er bekymret for fødekæden til landsholdet, fordi den massive kvote af udenlandske spillere holder de unge danske talenter på bænken. Men også blandt mændene opfordrer Viborgtræner og kommende landstræner Ulrik Wilbek til agtpågivenhed: »Der er mange store talenter, som vi skal skaffe plads til på holdene. De kan sagtens udfylde pladserne fra 10 til 14 på holdene og få spilletid indimellem. Jeg har det også fint med, at vi henter de bedste norske og svenske spillere hertil, men vi skal passe på med at hente de næstbedste udenlandske spillere«, siger Ulrik Wilbek i en særlig profilavis om elitehåndbold i Vestjylland. De svære paralleller Ungdomslandstræner Carsten Albrektsen er enig, om end han mener, det er svært at drage direkte paralleller mellem situationen i de to ligaer. »De mandlige spillere, der er kommet til Danmark, er fine spillere, men det er problematisk at hente så mange udenlandske spillere i mellemklassen ind. Der har været en opfattelse af, at det lød af mere, når det var en udlænding, man hentede til klubben. Samtidig har de danske spillere været svære at få til at flytte geografisk, og derfor har klubberne nok taget en udlænding i stedet for. Men ligaen er endnu ikke stærk nok til at tiltrække de europæiske topspillere, for de er i de bedste ligaer, som er Tyskland, Spanien og til dels Frankrig«, siger Carsten Albrektsen og peger alligevel på én undtagelse. »FCK's indkøb af svenskeren Martin Boquist glæder jeg mig meget til at følge. Han er en topspiller, som vil være med til at hæve niveauet. Men ellers mener jeg ikke, at ligaens stigende niveau kan tilskrives udlændingene«, siger Carsten Albrektsen, der også er ligatræner i GOG, hvor han har en enkelt svensker i truppen. Utålmodige talenter »Jeg forsøgte faktisk at finde en dansk spiller til den plads, men kunne ikke få ham, jeg ville have. Men problematikken i debatten om udlændinge er også, at de danske talenter er utålmodige og har enormt svært ved at vente, til de reelt har liganiveau«, siger Carsten Albrektsen. Det har fået flere unge spillere til at rejse til bl.a. den tyske bundesligaklub Flensburg-Handewitt, og det er en stor fejl, mener ungdomslandsholdstræneren, »Det er alt for tidligt at tage ud. De er blevet benovet over, at så stor en klub har henvendt sig, men kommer jo ikke derned for at indgå i deres førsteholdstrup. Den rådgivning, de har fået, er jeg ikke imponeret over«, siger Carsten Albrektsen, der gerne vil råde unge spillere om deres karriere, men de skal selv henvende sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























