Det overraskede jubelbrøl fra 1.304 småfrysende tilskuere på Herfølge Stadion rammede øjeblikket fornemt ind. Et kvarter efter han løb energisk på banen, midtvejs i anden halvleg, fik den 34-årige landsholdsveteran og Herfølgetræner, Allan Nielsen, poten på en ripost, efter Poul Hübertz havde forsøgt sig med et skud fra kanten af feltet. AGF-målmand Steffen Rasmussen kunne ikke holde skuddet fra Hübertz, og den løse bold gav Allan Nielsen alle tiders chance for at vise sine spillere, præcis hvad det er, han konstant prædiker til træning. »Spillerne skal løbe mod mål, løbe på alt, hvad der overhovedet kan give bare den mindste chance. Så egentlig kunne jeg ikke give dem et bedre eksempel på teori omsat til praksis«, forklarede Allan Nielsen. Vigtige tre point Veteranens smil var mere lettet end stolt over scoringen, ben og knæ var ømme efter godt en halv times spil, og umiddelbart ville han hellere tilbage på trænerbænken, når Herfølge i næste weekend tager i mod FC Midtjylland. »Jeg er glad for at kunne hjælpe til tre point, det giver noget positiv energi at arbejde videre ud fra«, sagde Allan Nielsen. Altafgørende var sejrens sødme til spillertruppen, og de tre point, som sendte Herfølge væk fra bunden og op over nedrykningsstregen. Anderledes frustreret og selvransagende var minen hos AGF-træner Sören Åkeby. Efter 90 ineffektive minutter, fem advarsler og adskillige misbrugte chancer måtte Århustræneren erkende, at sidste uges 0-1-nederlag til et bundhold, som ikke mindst klubbens godt 400 medrejsende fans, havde forventet en sejr over, igen var en realitet. Samspillet mellem Morten Rasmussen og Christer George i front fungerede som sådan udmærket, presset var konstant massivt, men skarpheden manglede. AGF-træner: Vi mangler troen Kampen om midtbanen var en lang gang frispark og hårde nærkampe. Bolden blev spillet usystematisk på kryds og tværs, og banens knoldede overflade resulterede i masser af lange bolde frem i feltet, men det blev aldrig rigtig farligt. »Vi mangler troen på det. Jeg mener, jeg har holdet og de spillere, der er brug for, men skarpheden mangler«, sagde Sören Åkeby. Han havde været tvunget til at lave to ændringer i truppen i forhold til seneste kamp, da svenske Tobias Grahn betalte af på for mange gule kort, og derfor var der comeback til 18-årige Danilo Arrieta i front, mens Shane Cansdell-Sherriff erstattede den skadede finne Tuomas Aho. Hos Herfølge var Sladan Peric og Jakob Bresemann ude med karantæne, men det helt nye midterforsvar af Sune Heilbo og Peter Hansen overtog fint tjansen. Kampen begyndte med et grimt sammenstød mellem AGF-angriberen Morten Rasmussen og Herfølgekeeper Morten Cramer, men efter et kort tjek af lægen, var den 37-årige veteran på plads igen. Trods livlig trafik i feltet i sær i første halvleg, så var Cramer sikkerheden selv både på de mange hjørnespark, og skud direkte mod mål fra primært Thomas Lindrup og Morten Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























