Sportsdirektøren i FC København, Niels-Christian Holmstrøm, bekræfter i dag, at han i går var i Bergen, og at han mødtes med Frode Johnsens agent. Men mødet var ifølge sportsdirektøren ikke en forhandlingssituation og derfor ikke ulovligt. »Jeg havde en almindelig arbejdsdag i Bergen, hvor jeg blandt andet havde et møde med Magne Hoseths agent Stig Lillejord, og vi aftalte, at vi skulle ses igen om aftenen. Han havde bestilt bord på en af Bergens restauranter, hvor også Frode Johnsen kom, som åbenbart også har Stig Lillejord som agent«, siger Niels-Christian Homstrøm til Ritzau. Han afviser dermed at skulle have forhandlet med den 31-årige Frode Johnsen. Johnsen undskylder Det er ikke tilladt spillere at forhandle med andre klubber med mindre de har mindre end seks måneder tilbage af deres kontrakt eller har fået tilladelse af deres klub. Frode Johnsen havde ingen af delene og har i dag undskyldt. »Jeg burde have informeret Rosenborg om mødet. Ved nærmere eftertanke var det unødvendigt at lade være. Jeg vidste, det var i gråzonen«, siger Frode Johnson til Bergens Tidende. Han siger dog, at der ikke blev forhandlet kontrakt til mødet. Formålet for Johnsen var at finde ud af, hvor interesserede FCK var. Den forklaring køber Rosenborgs sportsdirektør tilsyneladende efter at have mødtes med Frode Johnsen. »Jeg føler mig ikke dolket i ryggen af Frode«, siger han til Bergens Tidende. Sportschefen er dog ikke tilfreds med agenten Stig Lillejords rolle, og han vil desuden tage kontakt til FC København for at få opklaret situationen. Uforstående overfor anmeldelse Niels-Christian Holmstrøm er uforstående over for, at avisen, der med en fotograf dukkede op på restauranten, har politianmeldt ham. »Vi følte alle tre et stærkt ubehag ved, at en journalist og en fotograf trængte ind på restauranten og forsøgte at tage billeder af os. Det er mangel på respekt og mangel på almindelig anstændighed. Og det var faktisk os, der tilkaldte politiet for at få dem fjernet«, siger Niels-Christian Holmstrøm, der ifølge norske VG kalder Bergens Tidende for en »røveravis«. Bergens Tidende anklager Holmstrøm for at have gået til angreb på avisens fotograf efter at være blevet fotograferet mod sin vilje. Ifølge Bergens Tidende siger Holmstrøm, at han blot vristede sig fri af fotografen, der havde grebet fat i Homstrøms arm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager