Denne uges Japan Open er absolut sidste udkald for badmintonspilleren Anders Boesen, hvis han vil være med i kampen om pladserne til VM i Los Angeles til august. 29-årige Boesen har ikke vist VM-formen på det sidste, og lodtrækningen i Japan har absolut heller ikke været med danskeren, som kæmper med Niels Christian Kaldau om at få den tredje billet i herresingle til VM. De to øvrige er uden tvivl reserveret til verdens nummer to og fire Peter Gade og Kenneth Jonassen. Turneringen i Japan er den sidste, inden skæringsdatoen for VM-kvalifikationen den 1. maj. Inden Japan Open ligger Niels Christian Kaldau nummer 14 på verdensranglisten, mens Anders Boesen efter et skidt forår er raslet helt ned som nummer 21. For at Danmark får tre spillere med til VM kræver det, at de er rangeret blandt verdens 24 bedste, så ryger Boesen ud af det felt, er løbet kørt. Landstræner Steen Pedersen har tidligere pointeret, at det ikke udelukkende er ranglisten, der afgør, hvem der bliver udtaget. Det kan også ske, at han kun udtager to spillere, hvis han ikke finde de andre gode nok. På papiret ser det dog ikke ud som om, Boesen har de store chancer for at høste det store antal point i Japan, da han allerede i anden runde tørner ind i malaysieren Muhammad Hafiz Hashim, som i sidste uge vandt finalen i Thailand over Kenneth Jonassen. Jonassen står i øvrigt til at møde Hashim igen i Japan, hvis det ikke lykkes for Boesen at besejre ham. Peter Gade er seedet to i turneringen efter kineseren Lin Dan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce