Brøndby-profilen Martin Retov humpede fra banen med et trælår i lørdagens 0-1-nederlag i ligakamp mod FC Midtjylland, og landsholdsemnet er fortsat tvivlsom til onsdagens pokalsemifinale mod FC København på Brøndby Stadion. Det samme er midtbanekollegaen Kim Daugaard, men træner Michael Laudrup har dog indlemmet begge de to herrer i den 18 mand store trup. Til gengæld er det fynske talent Johan Absalonsen og forsvarsspilleren Thomas Hansen inviteret tilbage i truppen i forhold til kampen mod FC Midtjylland. Optimismen i behold Og optimismen er fin, selv om det meste af fodbolddanmark forventer, at FC København har det mentale overskud efter de første tre kampe i foråret - en periode hvor løverne har scoret maksimumpoint, mens det blot er blevet til to point for Brøndby. »Alle har en god fornemmelse. Michael og jeg har været tilfredse med indstillingen og fighten i de første to kampe, og i den tredje kamp var vi derudover også meget tilfredse med spillet. Havde vi tabt 0-1 efter en dårlig kamp, havde det været meget værre. Nu har vi virkelig noget at bygge videre på, og hvis vi undgår at lave fejl og samtidig finder skarpheden foran kassen, er der ingen grund til bekymring«, udtaler Brøndbys assistenttræner John 'Faxe' Jensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce