Alt er åbent, men Juventus er svag favorit til at gå i semifinalen. Det er konklusionen efter den første af to kvartfinaleopgør mellem Liverpool og Juventus i Champions League, som blev spillet på englændernes hjemmebane. Liverpool var ellers godt på vej til at tilegne sig favoritrollen forud for returkampen i Torino, da holdet gik til pausen med en føring på 2-0. Men på et hovedstød fra Cannavaro et stort kvarter inde i anden halvleg sørgede for, at kampen endte 2-1, og at Juventus bare skal vinde 1-0 på Delle Alpi, for at gå videre til semifinalen på grund af reglen om udebanemål. Uhyggelig finale i 1985 mindedes Inden kampen mindedes de to hold den uhyggelige finale i mesterholdenes tilbage i 1985, hvor de to hold mødtes på Heysel Stadion i Belgien, og hvor selve finalen i den grad blev overskygget af de tilskuere uroligheder, der førte til at 39 Juventus-tilhængere mistede livet. Det var første gang, at de to hold mødtes siden det tragiske opgør for tyve år siden, hvilket havde fået skeptikere til at frygte et opgør, som ville være præget af følelser frem for kampen om en plads i semifinalen. Underholdende kamp Men den bekymring havde intet på sig, for da først kampen blev sat i gang leverede de to hold en underholdende kamp i et tempo, som det vel kræver mindst et engelsk hold for at nå op. Der var fuld skrald på fra første fløjt - ikke kun på banen, men også på tribunerne - og det hele steg lige endnu et par grader, da finske Hyypiä efter ti minutter bragte hjemmeholdet foran med 1-0. Den føring holdt i et lille kvarter, så meldte også spanske Luis Garcia sig ind i kampen, da han kanonerede en halvflugter i kassen fra omkring 20 meters afstand. Et fremragende mål, der sendte Anfield i retning af den europæiske fodboldtop, som holdet ikke har været i nærheden af, siden den tragiske finale i 1985. Taktisk snu italienere Men i anden halvleg kom Juventus tilbage. Italienerne er taktisk snu, og det var denne snilde, som gjorde, at de langsomt fik arbejdet sig tilbage i opgøret. Og det gav bonus, da Cannavaro fik lov at heade en bold ned i jorden foran den vikarierende Liverpool-målmand, Scott Carson. Den unge keeper burde have reddet, men gjorde det ikke, og dermed står den 2-1, før returopgøret i Italien. Lyon og PSV - Bøgelund på bænken I den anden kvartfinale mellem Lyon og PSV Eindhoven, lykkedes det for hollænderne at skaffe sig et forrygende udgangspunkt, inden returmødet i Holland. Lyon bragte sig ganske vist foran 1-0 ved Malouda efter ti minutter, men ti minutter før tid var Cocu på pletten og sørgede for den hollandske udligning. PSV's dansker Kasper Bøgelund sad på bænken i hele kampen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager