Dumt er ordet, som den franske landstræner Raymond Domenech må have haft i tankerne, da han forlod stadionet i Tel Aviv. Frankrig fik kun 1-1 i VM-kvalifikationskampen mod Israel og havde kun sig selv og især angriberen David Trezeguet at takke for det. Udvist efter scoring EM-2000-heltens jubelråb over scoringen til fransk føring 1-0 hang stadig i luften, da han fem minutter senere måtte forlade banen som udvist for at have nikket en modstander en skalle. Overtalssituationen udnyttede Israel og udlignede syv minutter før tid ved Walid Badir, som dermed sikrede fortsat pointlighed mellem de to hold. Frankrig har i VM-kvalen kun besejret Cypern og Færøerne og har nu spillet fire kampe uafgjort.
Frankrig dummede sig igen
Lyt til artiklen