Anja Andersens Slagelse har i eftermiddag slået ambitiøse Aalborg DH. Sejren blev på 25-20. Med sejren rykker Slagelse op på førstepladsen i ligaen, to point foran Viborg, mens Aalborg er nr. tre. Slagelse indledte kampen bedst og havde føringer på tre og fire mål, men Aalborg kom godt igen og fik lukket hullet. I anden halvleg var kampen lige, men hele tiden var det som om, de røde fra Slagelse havde det ekstra overskud. Intenst og meget lidt kønt Først i de sidste minutter skaffede Slagelse sig det afgørende forspring i en kamp, der ikke var køn, men umådeligt intens. Det var en særdeles tilfreds Anja Andersen, der efter kampen kunne kalde sig træner for øjeblikkets bedste hold i Danmark. »Vi står godt i forsvaret, og det var et hold med næsten overtændte spillere, jeg sendte på banen. Den øretæve vi fik, da vi var på besøg i Aalborg (23-36 i efteråret, red.) har været motivationen for os hele ugen op til dette opgør. Jeg ville gerne have vundet med 14 mål, men omvendt er jeg tilfreds med de to point«, sagde Anja Andersen efter kampen til TV 2 Sporten. Aalborgs kvinder har kun kort tid til at bearbejde nederlaget. Allerede onsdag er der et nyt topbrag undervejs, når Viborg gæster Aalborg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand