De danske bueskytter har skuffet fælt ved det igangværende VM i indendørs bueskydning, som bliver afviklet i Aalborg. Samtlige individuelle skytter er ude af konkurrencerne, og kun herrejuniorholdet i den ikke-olympiske klasse, compound, er med, når skytterne skyder finalerunderne i dag og i morgen. Mens juniorholdet på kvindesiden også havde muligheden for at skyde sig i finalerne i aftes efter avisens deadline. »Stævnet er forløbet fantastisk, men det har knebet for de danske skytter. Vi mangler i den grad et par stykker, som kunne være med, når det bliver rigtig sjovt her i weekenden«, siger præsidenten for organisationskomiteen, Henrik Toft. Kronprins åbnede stævne Bueskytterne startede torsdag med kvalifikationsskydningen, efter at kronprins Frederik onsdag aften officielt åbnede VM-stævnet ved at sende den første pil af sted mod målskiven. Efter kvalifikationen var 32 skytter i hver disciplin klar til at møde hinanden i mand-mod-mand-skydninger, som eliminerer en skytte ad gangen hele vejen frem til medaljedysten, hvor to mand fordeler guld og sølv i en direkte konfrontation med finaler for de individuelle i dag og for holdene i morgen. På forhånd var der store forventninger til Louise Hauge, som ligger nummer 1 på verdensranglisten i compund-klassen, men hun røg ud allerede i sekstendedelsfinalen - den første runde efter kvalifikationsskydningen - hvilket er langt fra hendes normale standard. »Hun må have været meget skuffet. Men der var altså en anden, som var bedre end hende, og så er man jo ude«, siger Toft, der samtidig kan fortælle, at stævnet er forløbet uden problemer bortset fra de saudiarabiske skytter, som har været en plage, siden de ankom tidligere på ugen, eftersom de ikke kunne stille sig tilfredse med Aalborgs fineste hotels, Hotel Hvide Hus, suiter. Værelserne er betalt Ifølge Henrik Toft affandt saudierne sig dog med værelserne, men efter alle at være elimineret både individuelt såvel som hold har saudierne meddelt, at de ikke længere ønsker at opholde sig i Aalborg, men hellere vil til København, hvorfor de kræver pengene for deres forudbetalte værelser tilbage. »Det kan jo bare ikke lade sig gøre. Vi har ligesom betalt de værelser, og det står ikke til at ændre. Desuden skylder de en formue for betalingsfilm derinde, så det er et værre cirkus«, fortæller Toft, som ellers ikke har haft nogen problemer. Han kan tværtom berette om pænt besøg i Gigantium, omkring et par tusinde i går, hvoraf der har været mange svenskere på besøg for at følge skytterne. Til gengæld har det været småt med danskere, men dem forventer Henrik Toft at se i dag, når de gælder de individuelle finaler, selv om det altså kniber med de danske deltagere - når man ser bort fra herrejuniorholdet i compund-klassen, og forhåbentligt også juniorerne på kvindesiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























