Mourinho truer UEFA med retssag

José Mourinho truer nu med retssag efter at være blevet kaldt »en fjende for fodbolden«. - Foto: AP
José Mourinho truer nu med retssag efter at være blevet kaldt »en fjende for fodbolden«. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I fodboldkredse er der meget delte meninger om Chelseas portugisiske træner José Mourinho. Ikke på grund af hans resultater, der har været fremragende, men på grund af hans til tider arrogante facon og udtalelser. Senest har han været med til at puste til ilden omkring den nu tidligere svenske dommer, Anders Frisks, præstation i det første Champions League-møde mellem Chelsea og Barcelona. Snak i pausen Her blev Anders Frisk af Mourinho beskyldt for at have givet hånd og snakket seriøst med Barcelonas træner Frank Rijkaard i pausen og siden hen i kampen givet et spinkelt rødt kort til Chelseas Didier Drogba. Og ifølge UEFA's dommerchef, Volker Roth var de kritiske udtalelser om den 42-årige Anders Frisk medvirkende til, at svenskeren i weekend valgte at stoppe karrieren som dommer efter at have modtaget dødstrusler fra Chelsea-supportere. Dommerchefen har kaldt den kontroversielle Chelsea-træner »en fjende for fodbolden«. Det vil Mourinho ikke finde sig i. »Der er to udveje: enten undskylder han eller også tager jeg ham i retten«, siger Mourinho ifølge Skysports. Forstår ikke kritikken Chelsea-træneren er uforstående over for forbindelsen mellem sin kritik af Anders Frisk i forbindelse med kampen mod Barcelona og den svenske dommers karrierestop. »Det virker mærkeligt på mig, at nogle forbinder hans beslutning med kritikken af hans præstation i Barcelonakampen«, siger han. Mourinho kalder det en skam, at Anders Frisk har valgt at stoppe. Og også UEFA ærgrer sig. De har siden forsøgt at overtale svenskeren til at komme på andre tanker, men uden held.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her