Det ukrainske fodboldlandshold er kommet i svære problemer blot to uger før mødet med Danmark i VM-kvalifikationen. Landstræneren Oleg Blokhin trådte onsdag tilbage fra posten efter pres fra kolleger i det ukrainske parlament. Den 52-årige tidligere landsholdsstjerne for Sovjetunionen sidder i parlamentet for kommunistpartiet. Da Viktor Jusjtjenko blev præsident i landet, kom Oleg Blokin i opposition. Og siden har andre parlamentsmedlemmer ment, at dobbeltrollen som landstræner og medlem af parlamentet er forkert. Suverænt førerhold Blokhins afsked skaber selvsagt et voldsomt tomrum på det landshold, som ellers ganske overraskende har taget en suveræn føring i en VM-kvalifikationspulje, som også tæller Danmark, Grækenland og Tyrkiet. Ukraine har 14 point fra seks kampe, seks flere end Grækenland og otte flere end Danmark, som dog har spillet en kamp færre. Oleg Blokhin er også en smule bitter over at måtte tage sin afsked. »For første gang nogensinde har Ukraine en reel chance for at komme med til VM-slutrunden mod alle odds. Men jeg tror, at alle vil forstå min beslutning. Jeg giver stafetten videre med smerte i mit hjerte. Når mit arbejde, som jeg gør gratis, åbenbart er mindre værdifuldt end det, andre parlamentsmedlemmer udfører på universiteter og som forskere, så må jeg lade en anden lede vores landshold«, siger han ifølge Ritzau. Årets Spiller i Europa i 1975 blev træner for Ukraine i 2003 efter en del år som træner i forskellige græske klubber. Han lovede straks at føre holdet til VM i Tyskland, men den mission må altså nu opgives. Svækkelse af Ukraine Det danske landshold møder Ukraine i Kijev den 30. marts, og landsholdets anfører Thomas Helveg var onsdag svært overrasket over udviklingen hos konkurrenterne. »Det er et chok, men det er svært at sige med sikkerhed, hvad det kommer til at betyde for vores muligheder i Kijev. Umiddelbart må man jo sige, at det er en svækkelse for Ukraine. Det kan dårligt være en fordel for et landshold at miste landstræneren to uger før en så vigtig landskamp«, siger Thomas Helveg. Det ukrainske fodboldforbund vil på et pressemøde senere i dag udpege en afløser for Oleg Blokhin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























