Koldings suveræne herrer tog onsdag endnu et lille skridt mod mesterskabet med en arbejdssejr på 31-27 over midterholdet TMS Ringsted i Håndboldligaen. Hjemmeholdet fra Ringsted havde dog ikke tænkt sig at give op uden kamp, og ved halvleg var der stadig spænding i kampen med stillingen 16-16. Men selv om TMS Ringsteds Søren Hansen blev topscorer med otte mål, kunne han dog ikke stoppe Kolding, der med syv scoringer af Christian Hjermind hev sejren hjem i anden halvleg. I den anden kamp fik ligaens absolutte bundhold Silkeborg Voel sæsonens blot fjerde sejr med 35-23 over det andet bundhold Svendborg. Selv om Silkeborg Voel med de to point fik fornyet håb om at rykke over nedrykningsstregen, er holdet stadig nederst i tabellen med ni point, mens Svendborg har 11 point.
Koldings vandt knebent over TMS Ringsted
Lyt til artiklen