Hollandske AZ Alkmaar har besejret ukrainske Sjakhtar Donetsk med 3-1 på udebane i UEFA Cuppens ottendedelsfinaler og dermed sikret sig et rigtig godt udgangspunkt inden returkampen i Holland. Danske Kenneth Perez scorede til 3-1 på straffespark i kampens sidste minut. Spillede hele kampen Den danske landsholdspiller spillede hele kampen i Ukraine og kunne efter 27 minutter se holdkammeraten Robin Nelisse score til 1-0. Kort før pausen bragte brasilianeren Matuzalem Sjakhtar Donetsk tilbage i kampen med målet til 1-1, men AZ Alkmaars Joris Mathijsen scorede i midten af anden halvleg til 2-1. Det var også Joris Mathijsen, der stod for den afgørende scoring i sidste runde af UEFA Cuppen mod tyske Aachen. Stor sejr til Newcastle Engelske Newcastle, der har haft en skuffende sæson i Premier League i forhold til ambitionerne, lever også godt i UEFA Cuppen efter en klar udesejr på 3-1 over ellers ikke uefne Olympiakos. Grækerne gjorde det heller ikke nemt for sig ved at trække to røde kort inden pausen, og det formåede Newcastle altså at udnytte. Shearer, Robert og Kluivert kom på scoringslisten for Newcastle, mens Djordjevic nettede for Olympiakos. Steaua måtte aflyse I den rumænske hovedstad Bukarest måtte hjemmeholdet Steaua aflyse kampen mod spanske Villareal. Banen var dækket af et tykt snetæppe efter et kraftigt snefald. Og trods ihærdige forsøg var banen ikke til at gøre klar til topfodbold torsdag aften. I Wien var et andet spansk hold, Zaragoza, til gengæld i aktion, og spanierne er formentlig godt tilfredse med 1-1 mod Austria. Østrigerne bragte sig foran efter en god halv time, da den tidligere Rosenborg-topscorer Sigurd Rushfeldt scorede, men et kvarter før tid udlignede brasilianeren Savio efter et godt gennembrud og en smuk afslutning. I UEFA Cuppens andre kampe spillede Partizan Beograd og CSKA Moskva 1-1, mens engelske Middlesbrough kommer på en svær opgave i returkampen efter 2-3 hjemme mod Sporting Lissabon. Det franske opgør mellem Lille og Auxerre endte med en 1-0-sejr til Auxerre, mens Sevilla og Parma spillede 0-0.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























