Efter seks måneder ude med en knæskade var 90 minutter for Aston Villas Premier League-mandskab lørdag nok for Martin Laursen til at spille sig tilbage på det danske landshold. Landstræner Morten Olsen så kampen og var yderst tilfreds med den danske forsvarsspiller. Og adgangsbilletten til de kommende VM-kvalifikationskampe er klar, lover Morten Olsen. »Han har gennem tiden betydet meget for landsholdet, og hvis han nu er klar, så er han tilbage på landsholdet«, siger Morten Olsen. Tilbage for fuld styrke Martin Laursen nåede kun at spille tre kampe for Aston Villa i august i fjor, før en skade satte ham uden for både Birminghamholdet og landsholdet. Men landstræneren så, at den 'gamle' Laursen er tilbage for fuld styrke. »Martin Laursen er tilbage i den form og med den boldmæssige forståelse, som jeg forventer. Jeg kunne ikke se, at han har været væk i et halvt år. Han viste god timing med bolden, han var med i meget af Aston Villas opspil og var i det hele taget meget sikker i forsvaret. Han spillede i høj klasse«, siger Morten Olsen, der er ovenud glad for Martin Laursens comeback. »Med så flot en kamp og endda et mål, kunne han ikke fået et bedre comeback. Det er en bonus for landsholdet«, mener landstræneren, der synes, Martin Laursen så godt ud i samspillet med resten af Aston Villa-forsvaret med blandt andet landsholdsmålmand Thomas Sørensen og svenske Olof Mellberg. »Det var jo en skandinavisk forsvarsmur, og det var tydeligt, at Thomas Sørensen ikke havde noget at lave«, siger Morten Olsen. Udvidet trup skal udtages Før de to vigtige VM-kvalifikationskampe i slutningen af marts mod Kasakhstan og Ukraine udtager landsholdsbossen en udvidet trup, for at kunne teste de spillere, der mangler kamptræning - heriblandt Martin Laursen. »Vi har i forhold til de tidligere landskampe lidt bedre tid denne gang, og derfor har vi også bedre mulighed for at se, hvilke spillere der er skarpest. Martin har, da han spillede i Milan flere gange vist, at selv om han ikke spiller fast på klubholdet, gør han det glimrende på landsholdet. Så ham er jeg ikke så bange for«, siger Morten Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























