Det var en kinesisk mur, der pludselig mødte den danske herredouble i andet sæt af finalen i German Open. Topseedede Jens Eriksen og Martin Lundgaard tog første sæt med 15-6, men i andet sæt fik de ikke et ben til jorden mod de andenseedede kinesere Haifeng Fu og Yun Cai, der vandt med de overbevisende cifre 15-3. Eriksen og Lundgaard, der ligger nummer et på verdensranglisten, fik pyntet lidt på resultatet i tredje sæt, som blev tabt 10-15. Gav fingerpeg om formen Danskerne gik hermed glip af de 33.000 danske kroner, som fulgte med sejren. I stedet må Eriksen og Lundgaard dele de 18.000 danske kroner for andenpladsen imellem sig. Den tyske turnering giver et fingerpeg om formen inden den prestigefyldte All England-turnering, som skydes i gang onsdag. Her skal den danske duo forsvare sidste års titel.
Kinesisk overmagt i finalen
Lyt til artiklen