Med sejre til både Bayern München og Schalke 04 i gårsdagens 24. spillerunde er der lagt op til et brag af et topopgør, når øjeblikkets to førende tyske fodboldklubber på søndag tørner sammen i Gelsenkirchen. Men Schalkes Christian Poulsen må til den tid nøjes med tilskuerens rolle, eftersom han i 2-0 triumfen på udebane mod en anden danskerklub Bochum præsenteredes for sit femte gule kort og dermed star til karantæne. På det olympiske stadion i München, hvor Werder Bremen var på besøg, havde de 61.000 tilskuere ikke meget at fryde sig over, og en del af dem fordrev da også tiden med sneboldkampe, som tilsyneladende var mere ophidsende end aktionerne på banen, der mundede ud i en 1-0 gevinst til Bayern. »Det var en skuffende kamp med alt for lidt bevægelse i spillet. Jeg ved slet ikke, hvorfor aktørerne havde forskellige trøjer på, for de afleverede jo hele tiden bolden uden at tage hensyn til om det var til holdkammerater eller ej«, lød den sarkastiske kommentar fra Bayern-præsidenten Franz Beckenbauer i tysk tv efter matchen. Werder distanceret Resultatet betyder, at Werders forsvarende mestre med et minus på syv point til Bayern og Schalke i hvert fald midlertidigt er distanceret i denne sæsons titelræs. Det sørgede Michael Ballack for, da han forholdsvis uhindret fik lov til at stige til vejrs og heade en hjørnesparksbold fra Torsten Frings i nettet. Holdene havde tydeligvis respekt for hinanden, og det var uhyre småt med scoringschancer. Således havde Werder i de første 45 minutter kun et enkelt forsøg inden for målrammen. Heller ikke Bayern afslørede frygtindgydende offensive tendenser, men det hjalp dog lidt, da træner Felix Magath 10 minutter efter pausen sendte den unge peruaner Paolo Guerrero på banen i stedet for landsmanden Claudio Pizarro. Ray Makaay ud med skade Malurt dryppedes i sejrsbægeret, da hollandske Ray Makaay måtte udgå med en skade, som i hvert fald sætter ham ud af spillet til onsdagens returdyst på Highbury mod Arsenal i Champions League. Med sit mål nr. 100 i 189 kampe i Bundesligaen og det 12. i denne sæson sendte brasilianeren Ailton efter en halv times spil Schalke på sejrskurs - og Bochum i endnu mere faretruende nærhed af 2. Bundesligaen, end det hidtil har været tilfældet. 13 minutter før tid slog Lincoln sejren fast. Bochums trængte situation forværredes, da FSV Mainz hjemme mod Freiburg sejrede 5-0.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























