Aalborgs to fløje Louise Mortensen og Louise Pedersen har været flyvende i denne sæson og er tilbage blandt landstræner Jan Pytlicks udvalgte. De meldte begge fra op til december måneds EM i Ungarn, men har atter fået tid og lyst til landsholdshåndbold og er blandt de 17 spillere, som landstræner Jan Pytlick mandag udtog til tre kampe mod Ungarn i starten af marts. Rutinen skal spares Som flere andre unge navne i truppen har de fået chancen, da Jan Pytlick som led i en ny plan har valgt at spare de rutinerede kræfter til de allersidste samlinger, hvor der arbejdes målrettet frem mod VM i Rusland til december. Det betyder, at spillere som Rikke Hørlykke, Karen Brødsgaard, Josephine Touray, Camilla Thomsen og Henriette Mikkelsen ikke er med i denne omgang. Landstræner Jan Pytlick har derfor heller ikke taget kontakt til Kristine Andersen og Line Daugaard, som meldte fra til EM.
Aalborg-fløje tilbage i Pytlicks trup
Lyt til artiklen