Niclas Jensens vej til en plads i startopstillingen i den tyske klub Borussia Dortmund bliver længere og længere til stor frustration for landsholdets elegante venstreback. De før vinterpausen så trængte Bundesliga-tropper har nu i forårssæsonens fire første kampe uden Niclas Jensen skaffet 10 point, og publikum såvel som træner og ledelse jubler over endelig at have fundet formlen. Det er alt sammen fint for Borussia Dortmund, men lidt af en bet for den elegante dansker. Fodbold er alt Niclas Jensen erkender nu, at frustrationerne over reservetjansen er blevet markante, og at den manglende spilletid i Tyskland får negativ indflydelse på landsholdspræstationerne. »Man må jo erkende, at hver gang vi vinder, kommer jeg længere væk fra startopstillingen. Jeg kan desværre ikke gøre så meget i øjeblikket, og jeg erkender, at det er utroligt frustrerende for mig. Det her er hele mit liv, hele min hverdag og al mit arbejde. Det er hele min familie, der er indstillet efter, at jeg spiller fodbold hver uge, så det er en helt forfærdelig frustrerende situation, jeg står i«, fortæller Niclas Jensen til Ritzau. Sløj landskamp Mens Niclas Jensen har været særdeles leveringsdygtig for landsholdet siden gennembruddet ved VM 2002, var det anderledes sløjt med hans præstation i årets første landskamp, VM-kvalifikationsdysten mod Grækenland. »Det var ikke helt godt. Jeg følte egentlig ikke, jeg skulle bevise noget, selv om det da var en kærkommen lejlighed. Men jeg kunne til gengæld mærke, at jeg var lidt rusten det første kvarters tid. Det gik galt med de små ting, der normalt fungerer, når man spiller fast hver uge. Den rytme forsvinder desværre«, fortæller Niclas Jensen, som dog grundlæggende holder fast i sund optimisme. Han tror fortsat på både comeback i Dortmunds startopstilling og VM-billetter til Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























