Meget tyder på, at Team CSC en af de nærmeste dage mister en af sine ryttere til schweiziske Team Phonak - men at det ikke bliver sæsonens danske successtarter Lars Michaelsen, som rygter i internationale cykelsportskredse ellers i går ville vide. »Jeg kan bekræfte, jeg har været i forhandlinger med Phonak under Tour of Qatar. Jeg har en klausul i min kontrakt, der siger, at jeg er fri til at rejse, hvis jeg får et tilbud, der er mere økonomisk attraktivt end det, jeg var nødt til at sige ja til, da adskillige CSC-ryttere måtte affinde sig med en lønnedgang op til denne sæson«, fortæller Lars Michaelsen. »Af flere årsager valgte jeg at stille et betragteligt lønkrav over for Phonak, og det er nu min helt klare opfattelse, at schweizerne i stedet er meget tæt på at have truffet aftale med en anden rytter«. Sørensen, Blaudzun eller Guidi? At der er tale om en af Lars Michaelsens holdkammerater, forekommer nærliggende at formode, og flere befinder sig da også i samme situation. Det gælder eksempelvis Nicki Sørensen, Michael Blaudzun og Fabrizio Guidi. »Jeg har intet hørt om det her, men jeg ved da godt, at flere har mulighed for at skrive kontrakt med et andet hold allerede nu på denne baggrund. Og den mest sandsynlige i den sammenhæng er efter min vurdering Guidi«, fastslår sportsdirektør Kim Andersen, der i går var tæt på at opleve endnu en sportslig triumf på nært hold. Fanget på målstregen Team CSC's luxembourger Frank Schleck troede, han havde vundet 2. etape i Tour Méditerranéen, da han fangedes på selve målstregen af belgieren Philippe Gilbert. »Frank dummede sig og var grædefærdig. Han holdt ganske enkelt op med at træde for tidligt, og så røg hans første sejr som professionel. Vi havde Jens Voigt inde på femtepladsen og faktisk kom de to til at genere hinanden lidt i spurten. Overordnet ser det stadig uhyre lovende ud med Jens i førertrøjen og etapen i dag til Mont Faron, hvor vi også bør kunne gøre os stærkt gældende«, siger Kim Andersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.