Den giftige venstrehånd og det eksplosive benarbejde gav ham med rette tilnavnet 'den hvide kineser' og tilsvarende respekt i den internationale badmintonverden. Derfor bliver det et stort savn for nogen og en lettelse for andre, at den tidligere verdensmester Peter Rasmussen nu definitivt har givet op - endnu en langvarig skade har fået ham til at stoppe karrieren. »Min målsætning var at blive så klar, at jeg kunne kvalificere mig til VM i Los Angeles, men efter fem måneders pause er der stadig ikke for alvor forbedring at spore. Jeg har kæmpet godt med det, men det lader sig ikke gøre - sådan er det bare«, siger en særdeles afklaret Peter Rasmussen, der pådrog sig sin seneste skade under US Open i september. Alvorlig knæskade Han ved om nogen, hvad det kræver at være langtidsskadet. Det er tredje gang, han har været holdt uden for badmintonbanen i måneds- eller ligefrem årevis på grund af en skade under sin ene fod. Dertil kommer en alvorlig knæskade, der tilbage i 1996 gav et alvorligt afbræk, men indtil denne gang har Peter Rasmussen målrettet arbejdet sig tilbage og i perioderne mellem skaderne tilmed formået at vinde stort set alle titler: DM, NM, EM og i 1997 VM efter to timers fight mod kineseren Sun Jun. Ikke desto mindre er det den afgørende sejr i sidste års Thomas Cup-semifinale mod de indonesiske værter, der vil stå tilbage som højdepunktet. »Det, jeg vil huske, er ikke skaderne, men alle de gode oplevelser. Badminton på højeste niveau er ekstremt belastende, så når jeg åbenbart er disponeret for skader, er det ikke en overraskelse, at jeg må sige stop, selv om jeg helst havde gjort det oven på en turneringssejr«, siger Peter Rasmussen. Stadig sulten Nu får han bedre tid til at færdiggøre lægestudiet, der stadig er to et halvt år fra afslutningen. Samtidig bliver der plads til at bidrage på anden vis til sporten, der har været omdrejningspunkt for to tredjedele af hans liv. »En slutning er jo bare en begyndelse på noget andet. Jeg kunne godt forestille mig at give mine erfaringer videre til andre. Det havde måske ikke været tilfældet, hvis jeg var stoppet af mæthed, men jeg er jo stadig sulten efter badminton. Hvis jeg kunne, ville jeg gå på banen med det samme«, siger Peter Rasmussen, der endnu ikke præcist ved, hvordan hans fortsatte virke inden for badminton vil forme sig. »Jeg er uddannet akupunktør, jeg har en masse erfaring på højeste plan, hvor det mentale aspekt er det afgørende, og jeg kan stadig se mig selv som klubspiller på et tidspunkt, så jeg har stadig noget at byde på inden for sporten«, forsikrer han.