Om et halvt år er der premiere på den nye professionelle badmintonliga i Danmark. Derfor er landets bedste klubber i fuld gang med overvejelserne om, hvordan spillertruppen skal se ud ved indgangen til den nye æra, men det arbejde er svært at gøre færdigt: Danmarks Badminton Forbund (DBF) og klubberne er endnu ikke enige om, hvordan den nye turnering skal forme sig. Fælles talerør Hvad der skiller dem ad - og hvor langt der er til enigheden - vil ingen af parterne gå i detaljer med, men vejen er åbenbart endnu så lang, at klubberne har følt sig foranlediget til at samle kræfterne i en divisionsforening, der lørdag blev stiftet i Odense Badminton Klubs cafeteria. »Formålet er, at klubberne får et fælles talerør i forhold til den fortsatte udvikling af holdturneringen. Det håber jeg kan foregå i et konstruktivt samarbejde med DBF«, begrænsede foreningens formand, Jesper Larsen fra Hvidovre BC, sige til at sige kort efter, at han var blevet valgt. »Forbundets hovedbestyrelse har besluttet, at der skal spilles i en professionel liga fra næste sæson, men vi er fortsat i dialog om konceptet«, sagde DBF's direktør, Thomas Lund, der angiveligt blev overrasket over at høre, at divisionsforeningen nu er en realitet. 'Fornuftige indvendinger' »I forbundet har vi ikke fået nogen officiel tilkendegivelse af, at den var på vej. Men det skal da ikke forhindre mig i at se frem til en positiv dialog - der er da fornuftige ting i nogle af de indvendinger, klubberne har i forhold til den nye liga«, erkendte han. »Jeg synes til gengæld, at det vil være meget uheldigt, hvis divisionsforeningen kommer til forbundet med den holdning, at de taler på vegne af alle 64 klubber i de bedste rækker - det ved vi ikke passer«, sagde Thomas Lund og slog fast, at der endnu ikke er en tv-aftale om transmission fra den nye liga på plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























