Den tyske fodboldskandale er 'rykket op i 1. division': Flere spillere fra Bundesligaen skal have fusket på banen og derved givet bagmænd i den berlinske underverden astronomiske tipsgevinster. Samtidig står det tyske fodboldforbund, DFB, med et stadig større forklaringsproblem. Forbundet tilsidesatte i fire måneder skriftlige advarsler fra den statslige tipstjeneste Oddset. Aftalte fusk med spillere Politiet arresterede fredag nat to kroatiske ejere af en sportsknejpe, Cafe King. Det var her, den nu afsatte fodbolddommer Robert Hoyzer havde sin gang, og det var her, han ifølge sin egen tilståelse over for anklagemyndigheden i Berlin indgik ulovlige aftaler om at manipulere udfaldet af en række pokal- og 2.-divisionskampe, hvori han var dommer. Det fik han i alt cirka en halv million kroner for, siger en af de anholdte ejere. De to caféejere oplyser til ugebladet Focus, at de havde aftalt fusk med tre professionelle spillere i Bundesligaholdet Hertha BSC, der også er Hoyzers klub. Focus nævner spillerne Nando Rafael (Angola), Josip Simunic (Kroatien) og tyskeren Alexander Madlund. Sidstnævnte afgjorde i en pokalturnering 22. september kampen med et selvmål, så undertippede Eintracht Braunschweig vandt med 3-2 over Hertha. Den uventede sejr gav en af caféejerne godt 700.000 kr. hos en privat bookmaker og endnu mere i det statslige Oddset. Berettiget mistanke Anklagemyndigheden har adskillige andre kampe i søgelyset, hvor dommere eller spillere kan have medvirket til overraskende resultater. Det statslige Oddset viftede allerede med det røde kort over for det tyske fodboldforbund, DFB, 23. august i fjor. Oddset advarede om, at Hoyzer kunne have manipuleret i to kampe, en mellem Paderborn og Hamburger SV 21. august og en anden 5. juni mellem Eintracht Braunschweig og FC St. Pauli. Mistanken var berettiget, men fodboldforbundet afviste dengang at forfølge sagen. Det skred først ind over for Hoyzer 19. januar i år, efter at fire kolleger var gået til forbundet med konkrete anklager mod Hoyzer. Avisen Berliner Zeitung skriver i en kommentar, at de virkelige tabere ikke er dem, der skal organisere Tysklands VM, men tilskuerne. »For dem var fodbolden det sidste store eventyr i denne gennemorganiserede og forudsigelige verden. Det er nu forbi. For med denne skandale har fodbolden definitivt mistet sin uskyld«. Udskiftning af dommere Det tyske fodboldforbund og dommerorganisationen er så dybt rystet, at man har følt sig foranlediget til at foretage sig 'et eller andet' op til weekendens Bundesliga-runde. Dommerbossen Volker Roth bestemte med kort varsel, at dommerne til kampene i 19. spillerunde blev byttet rundt, så de ikke skulle fløjte på de oprindeligt aftalte stadioner. Og to dommere, begge fra Berlin, blev »af sikkerhedsgrunde«, som det blev udtrykt, skiftet ud med to andre. Forklaringen skulle være den, at de to Berlin-dommere har optrådt som vidner og afgivet forklaringer i beskyldninger mod Robert Hoyzer. »Går alt nu rigtigt og retfærdigt til i dag?«, spørges i en stor overskrift i avisen Bild. Og topfolk i forbundet frygter virkelig, at dommerne kommer under meget større pres, end de hidtil har været. Tilskuerne vil måske med tilråb være ekstra hårde ved dem, og medierne vil være endnu mere på vagt og 'undersøge' alle diskutable kendelser, en udvisning, et straffespark f.eks. Bliver der manipuleret? Forbundspræsidenten Theo Zwanziger er chokeret og har udtalt til aviserne: »Hvis nogen for ti dage siden havde spurgt mig, om jeg var sikker på, at der ikke foregår manipulationer i tyske kampe, ville jeg hurtigt svare: Ja, jeg er helt sikker. Det kan jeg ikke sige mere. Hvor er det er trist«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce