Hvis du spørger Colin Montgomerie, hvad han synes om året 2004, er det stensikkert, at han vil kigge på dig med onde 'Monty'-øjne og ryste på hovedet. Kun én ting vil kunne få ham til at smile - det afgørende putt, som slukkede lyset for USA i Ryder Cup-matchen i september - men resten af året var til skraldespanden. En temmelig offentlig skilsmisse spolerede fuldstændig Montgomeries sæson, så han styrtede ned ad verdensranglisten og blot vandt én titel på Europa Touren - noget, som er stærkt usædvanligt for den iltre skotte. Syv under par Men nu er han tilbage. 16 kilo lettere, men med den samme power som tidligere. I hvert fald gik han første runde af Caltex Masters i Singapore i 65 slag - syv under par - og har dermed lagt sig solidt i spidsen for den turnering, som for alvor markerer starten på Europa Touren anno 2005. »Jeg spillede, som jeg gjorde i 1990'erne, hvor jeg ikke lavede fejl, og jeg er altid stolt, når jeg slutter en omgang golf og ikke har lavet fejl«, sagde Colin Montgomerie efter runden ifølge European Tours hjemmeside. »Jeg missede ikke en green i dag, ramte stort set alle fairways, og jeg spillede så godt, som jeg nogensinde har gjort under de her betingelser. At starte sådan på året, hvor presset i forhold til at komme tilbage til det niveau, hvor jeg ved, det skal være, og som jeg ved er i verdens top 20, er fantastisk«, jublede Montgomerie i den fugtige kogende asiatiske hede. Med i turneringen er også fem danskere, som alle kom hæderligt fra start. Bedst gik det for Søren Kjeldsen og Søren Hansen, som er delt nummer fem med en score på tre under par. Thomas Bjørn og Anders Hansen er begge på en delt 30.-plads efter solide runder, hvor begge var på vej mod gode scores, men mistede lidt på vej til klubhuset. Femte og sidste dansker er Mads Vibe-Hastrup. Den unge Helsingør-spiller ligger på en delt 52.-plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























