Chelseas manager José Mourinho rystede næppe i bukserne, da Arsenal spillede sig op på andenpladsen i Premier League med en 1-0-sejr over Newcastle. Med lørdagens 3-0-sejr over Portsmouth topper Chelsea med 10 point ned til Arsenal, der med sejren over Newcastle nåede op på 51 point. Manchester United ligger på tredjepladsen med 50 point, men det forstyrrer næppe heller nattesøvnen hos Mourinho og co. Bergkamp på pletten Arsenal begyndte som lyn og torden på Highbury og var tæt på at bringe sig foran efter blot 30 sekunders spil. Et flot angreb med flere kombinationer i højt tempo overraskede gæsterne, men Mathieu Flamini udnyttede ikke chancen til en chokføring. I stedet blev det den 35-årige hollandske veteran Dennis Bergkamp, der efter 19 minutter kunne bringe Arsenal i front. Efterfølgende burde det være blevet til flere scoringer for hjemmeholdet, og Newcastle kan sende venlige tanker til holdets målmand Shay Given, der præsterede flere flotte redninger. Med nederlaget ligger Newcastle fortsat i midten af tabellen. Blackburn tager imod Bolton mandag, men ellers har alle hold spillet 24 kampe i denne sæson, og der resterer 14 kampe i Premier League, hvor forfølgerne kan klamme sig til håbet om at hente Chelsea.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce