Tre kampe i ligaen og bare et point. Sådan er status for Jesper Grønkjærs nye klub Atletico Madrid i 2005, og den slags får kriselamperne til lyse i en klub, som hjertens gerne vil måle sig med de største i spansk fodbold. Grønkjær og co. mødte søndag Malaga på udebane. Og trods værternes status som bundhold blev det til et nederlag på 1-0. Hvad værre er, var den sejr som ikke ufortjent - nok spillede Malaga langt fra prangende, men Atletico Madrid formåede ganske enkelt aldrig at få gang i fodboldmaskinen, som ellers burde køre et hold som Malagas midt over. Kedeligt opgør De første 80 minutter af opgøret var direkte kedelige. Der var en udbredt mangel på tempo, intet bid i tacklingerne, og derfor blev det til noget besynderligt alibi-trilleri fra begge parter. Det kunne man som sådan dårligt laste Malaga for, som inden kampen lå placeret under nedrykningsstregen. Et point var på forhånd fint for holdet fra Costa del Sol, så derfor skulle de ingen vegne. Atletico derimod lignede et hold, som benyttede turen solkysten i det sydlige Spanien til en badeferie. Der skete ganske enkelt for lidt. Grønkjær var hverken værre eller bedre end resten af sit hold. Men han skal da roses for, at han rent faktisk forsøgte at sætte lidt fart i bolden, når han modtog den ude på venstrekanten. Kort til Grønkjær Det blev til et par indlæg, ligesom Grønkjær måtte lide den tort at blive grundigt savet over i første halvleg, men ellers gjorde danskeren sig mest bemærket ved at få sin første advarsel i spansk fodbold - en advarsel som blev givet for brok. 10 minutter før tid skete der dog noget. Malagas Juan Rodriguez, som tog et par træk ind mod midten, hvor efter han sparkede på kassen fra godt 20 meter. Atletico-keeper Leo Franco kunne se bolden hele vejen, men alligevel formåede han af en eller anden grund ikke at få fat i bolden, som studsede foran ham og sprang i kassen. 1-0 og krise. En krise som kun blev værre, da Malaga tre minutter senere fik tilkendt et korrekt straffespark. Det reddede Leo Franco dog, men Atletico formåede alligevel ikke at komme tilbage. I de sidste minutter lignede Jesper Grønkjærs mandskab mest af alt et hold i opløsning, og danskeren - som ikke nåede op på niveauet fra sine seneste kampe - skilte sig ikke ud fra mængden. Malaga kravlede med sejren op over nedrykningsstregen, mens Atletico faldt tilbage til en placering, som nummer 11 i Primera Division.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























