Landstræner Morten Olsen fryder sig over Thomas Gravesens klubskifte fra Everton til Real Madrid - ikke mindst fordi Gravesen i den spanske storklub kommer til at spille samme plads og udfylde samme rolle, som han gør på VM-holdet. »Når Thomas havde 'lidt problemer' med sit spil i flere af efterårets landskampe, havde det måske noget at gøre med, at han på Evertons hold havde en mere offensiv midtbanefunktion«, funderer Morten Olsen. »Det må blive en fordel for landsholdet og for Thomas, at Real Madrid anvender stort set samme spillesystem, som vi gør. Han skal være en kontrollerende midtbanemand, der sørger for balance på holdet og både er bolderobrer og igangsætter. Når Thomas også til daglig på sit klubhold skal placere sig og løbe og spille på den måde, kan han med det samme finde ind i rytmen, når han kommer hjem til landskampene«. For mange boldtab Thomas Gravesen nåede ikke sit sædvanlige niveau i VM-opgørene mod Albanien, Tyrkiet og Georgien. Han havde flere boldtab og dårlige afleveringer end normalt. Og han fyldte ikke helt så meget på midtbanen, som det tidligere er set - bl.a. tilbage i tiden, da han og vennen og bodyguarden Stig Tøfting afpatruljerede og dominerede midtbaneområdet i kampene og bestemte, hvad der skulle ske. Nu giver klubskiftet til den mægtige, kongelige, spanske klub Thomas Gravesens selvtillid og spilleglæde et kæmpeløft. Men samtidig skal han også lære og vænne sig til en masse nyt på og uden for banen. Og man kan da spekulere i, om det mon vil forstyrre hans koncentration og indsats, når det går løs i VM-kvalifikationen igen - 9. februar mod Grækenland i Athen? »Nu er det jo ikke en ung og uerfaren spiller, det handler om. Thomas fylder altså 29 år snart, og han har været i topfodbold længe, så jeg tror på, at han kun vil være positivt påvirket af at være kommet til en ny, stor klub, når han skal spille for landsholdet igen«, siger Morten Olsen. Han har ellers ikke som landstræner kunnet være glad for de klubskifter, som mange andre landsholdsspillere har været involveret i siden EM-slutrunden i Portugal. Jesper Grønkjær faldt ikke til i Birmingham, men er nu heldigvis på toppen igen i Atletico Madrid. Thomas Helveg har haft problemer med at tilspille sig en stamplads i Norwich, og han har kæmpet med skadesproblemer. Martin Laursen er langtidsskadet i Aston Villa - og det kan skyldes, at han har skullet træne anderledes end tidligere i Milan. Dennis Rommedahl ryger ud og ind af Charltons hold, og Claus Jensen har været langtidsskadet i Fulham. Helveg ventes klar VM-anfører Helveg spiller heller ikke i den kommende weekend i Premier League. Men han forventes klar til opgøret mod grækerne. Jesper Grønkjær afsoner karantænedag nummer to og skal ikke med til Grækenland. Claus Jensen kan formentlig ikke være med på grund af den seneste tids muskelskade. Martin Laursen heller ikke. Per Krøldrup og Martin Jørgensen var ikke på banen for henholdsvis Udinese og Fiorentina i søndags Italien, men de to regner Morten Olsen med til kampen i Athen. Kasper Bøgelund i PSV Eindhoven er på banen igen og inde i billedet til truppen, som Morten Olsen udtager 1. februar. »Sædvanligvis ville vi ikke udtage spillere fra Superligaen til en turneringskamp så tidligt og måske heller ikke Steven Lustü fra Lyn i Norge, hvor der er kamppause indtil april. Men på grund af den kedelige skadessituation kan der godt komme hjemlige spillere med, og Lustü kan vi også få brug for«, siger landstræneren. Brøndbys Morten Skoubo, der kom ind til allersidst, AGF's U21-landsholdsspiller Leon Andreasen og Martin Retov, der begge sad på bænken hele kampen, samt FCM-målmanden Peter Skov-Jensen var de fire superligaspillere i truppen til 2-2-kampen mod Georgien i Tbilisi i november. Morten Olsen og hans spillere (minus de, der spiller klubkampe om søndagen) tager til Athen tidligt søndag 6. februar. Landstræneren vil i øvrigt, logisk nok, bruge eksanfører René Henriksen lidt i forberedelserne til den vigtige kamp. René Henriksen kan komme med de sidste nye informationer om grækerne, fordi han som Panathinaikos-spiller har fingeren på pulsen i den græske hovedstad.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























