Thomas Gravesen løb med overskrifterne i lørdagsudgaverne af de to Madrid-funderede sportsaviser, AS og Marca. Efter præsentationen fredag aften var der fuld tryk på dem begge, og ingen af dem havde under fem sider om danskeren, der på begge blades forsider poserede ved siden af præsidenten Florentino Perez med sin nye trøje i hånden. 'Den Ønskede' skrev Marca, mens AS havde valgt citatet: 'Vi vinder det hele' som den overskrift, der skulle være Gravesens første hilsen til avisens læsere. Ungdomsbilleder Men bortset fra det var det Marca, som stod for den mest bemærkelsesværdige historie om den danske landsholdsspiller. Gravesen er ukendt for de fleste i det spanske, og avisen havde fået fat i en stribe billeder fra de første unge år i Vejle og fra Gravesens første udlandsophold i Hamburg. Under overskriften 'Troldens tusind ansigter' tegnede avisen et portræt af Gravesen som en stor dreng, der i de seneste fire år har købt 14 biler, og som kun har respekt for sin gamle træner, Ole Fritsen. »Der, hvor Gravesen er, er der altid larm«, skriver avisen i historiens første linje og gør så ellers en hel del ud af, at Gravesen også engang havde hår på hovedet, ligesom Marca fortæller historien om den unge Gravesen, der altid cyklede gennem Vejle for at komme til træning. De mange muligheder I AS har avisen brugt kræfter på at rekonstruere Gravesens første dag som Real Madrid-spiller. Avisen fortæller, at Gravesen kørte i kortege fra lufthavnen og brugte næsten to timer på det obligatoriske lægetjek, som indeholdt både urin- og blodprøve, hjerteundersøgelse og flere andre ting, inden han kunne underskrive kontrakten og møde pressen på Estadio Santiago Bernabeu. Derudover spekulerer avisen i, hvordan opstillingen bliver, når Gravesen træder ind på holdet. Gutis plads i farezonen Begge aviser forventer, at Gravesen vil gå ind i startopstillingen, og derfor har en af AS' kommentatorer funderet over, hvem der må lade pladsen til fordel for danskeren. Mest sandsynligt er det, at den offensive allroundspiller Guti bliver taberen i det spil, skriver AS, men avisen mener også, at det kan være en mulighed, at Beckham bliver det store offer, eller at Raul, Zidane og Owen kommer til at indgå i et rotationssystem. Som en sidste mulighed mener avisen, at træner Vanderlei Luxemburgo måske kan sadle helt om og begynde at spille med et tremandsforsvar, som i så fald vil betyde, at det bliver Figo og backen Salgado, som mister deres plads på holdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























