At verdensranglistens førstemand, 23-årige Damiano Cunego med sine imponerende 2004-bedrifter, har tilkæmpet sig positionen som den mest populære udøver i den stærkeste cykelnation af alle, Italien, synes hævet over enhver tvivl. Men samtidig med at himmelstormeren hæsblæsende hastigt er suset til vejrs i hierarkiet, har hjemlandets medier gennem de seneste måneder stadig oftere fremhævet, at han i jagten på nye, højtflyvende mål må regne med en jævnbyrdig modspiller i den fire år ældre landsmand og kaptajn hos danske Team CSC, Ivan Basso. Ikke mindst den kendsgerning at sidstnævnte, hvis færd mod tinderne er foregået i knap så rasende, men særdeles konstant tempo, har erklæret, at han i år agter at satse maksimalt også på Italiens altoverskyggende cykelarrangement, Giro d'Italia, efter i sommer endnu engang at have stillet sine etapeløbskvaliteter til skue med tredjepladsen i Tour de France, har styrket hans status på den italienske presses interessebarometer. Naturligvis hører den olympiske guldvinder og den samlede World Cup-sejrherre de seneste tre sæsoner, Paolo Bettini, fortsat hjemme i den italienske kategori af superstjerner. Men lige så lidt som Cunego og Basso kan ændre på det, ligeså umuligt er det for Bettini at blande sig i duellen mellem de to, fordi han som ryttertype ikke matcher deres evner. Både Cunego og Basso rummer de egenskaber, som kan genskabe Italiens position som en absolut magtfaktor i Tour de France - Marco Pantani gjorde det kortvarigt i 1998, efter at Felice Gimondi i 1965 var hyldet som Støvlelandets senest forudgående sejrherre i verdens skrappeste cykeludfordring - og på det niveau vil Bettini aldrig i sin vildeste fantasi kunne gøre sig håb om at brillere. Cunego og Basso er udadvendte, imødekommende, velformulerede og omgiver sig med en aura af ungdommelig ukuelighed og selvtillid, som symboliserer den realiserbare drøm om succes. Og så foregiver de ingen falsk ufordragelighed for at skabe et kunstigt fjendebillede. Tværtimod giver de udtryk for enorm gensidig respekt - ja, italienerne ynder oven i købet at understrege, at de er venner for livet, selv om sådanne varme følelser kan tænkes at blive sat på voldsomme prøver, når de stræber mod samme, ultimative hæder. Gods årsløn Blandt mange andre lighedspunkter er det ligeledes lykkedes Tuttobici, der betjener italienske cykelsporsentusiaster via flere medier, at nå frem til, at Basso og Cunego efterhånden også befinder sig på nogenlunde samme løntrin, idet de begge anslås at tjene ca. 10 mio. kr. om året. Heri er ikke kun medregnet lønnen fra firmaholdene - Team CSC og Lampre - men også de talrige andre indtjeninger, der bidrager til kontoen. »Selv om Bjarne Riis havde problemer med at få budgettet til at hænge sammen, fik jeg da en lille lønforhøjelse op til denne sæson«, forklarer Ivan Basso til Tuttobici og styrker også sin danske chefs i forvejen positive image i den italienske offentlighed ved at fremhæve, at Riis - i stedet for blot at putte pengene i holdets kasse eller egen lomme - valgte at fordele det beløb, som blev tilovers, da Michael Bartoli pludselig opsagde sin kontrakt, mellem de øvrige ryttere. Ivan Basso, der sidste år havde fuld fart på fra første færd og indledte med en samlet andenplads i Tour Méditerranéen midt i februar, tager i den forestående sæson fat på strabadserne en anelse senere, idet han lægger ud i Giro di Lucca 22.-25. februar, mens Cunego har planlagt sin førsteoptræden til Clasica Almeria 27. februar for straks efter at stille op i etapeløbet Murcia Rundt. Kort før jul optrådte de i et talkshow ved en af de talrige hyldestseancer, italiensk cykelsport anvender vinterpausen til at muntre sig med, og under en meget langvarig snak demonstrerede de netop, at de trods et særdeles urbant ordvalg absolut er på kollisionskurs, når det gælder opfyldelsen af de sportslige ambitioner. »Jeg kører både Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege og regner med at kunne lave gode resultater«, sagde Cunego. »Også du. Så støder vi altså på hinanden allerede dér«, lød det fra Basso. Og de to lagde heller ikke skjul på deres betingelsesløse Giro-satsning. Til gengæld er indgangsvinklen til Tour de France tilsyneladende forskellig. »Jeg skal først finde ud af, hvad Touren egentlig handler om. Jeg kommer for at lære«, fastslog Cunego, der åbenlyst har en gentagelse af sidste års Giro-opvisning som førsteprioritet. Efterstræbt duo »I Tour de France skal jeg forbedre min tredjeplads. Jeg er sikker på, at det er realistisk at gå efter en topplacering i to af de store etapeløb. Og det samme er min chef Bjarne Riis. Så nu er det op til os at bevise, at vi har ret«, vurderede derimod Ivan Basso. Generelt er duoen efterstræbt af arrangører på stort set alle niveauer, og således har folkene bag de italienske mesterskaber i cykelcross i weekenden 8.-9. januar i håbet om at skabe væsentlig større opmærksomhed omkring deres hjertebarn netop bebudet, at Basso og Cunego vil være æresgæster ved den lejlighed. Langt mere indlysende er det, at de optræder blandt hovedpersonerne, når Giro d'Italia som den sidste af de tre store, nationale rundture 20. januar i Milano præsenterer 2005-ruten, eftersom det lige nøjagtig er i den tre uger lange styrkeprøve fra 7. til 29. maj, de tørner sammen. Umiddelbart inden årsskiftet sejrede Cunego i en kappestrid, hvor Basso ikke var med i opløbet, idet Giro-sensationen ved en afstemning i hjemlandet hyldedes som verdens bedste cykelrytter i 2004 foran ingen ringere end den seksdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong og Paolo Bettini. Kåringen, som arrangeres af det italienske dagblad La Gazzetta dello Sport, er foretaget af en bred komité bestående af sportsdirektørerne for de 19 ProTour-hold, yderligere 18 fremtrædende internationale cykelpersonligheder samt repræsentanter for organisationerne bag Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España. Pudsigt nok er Tour de France-chefen Jean-Marie Leblanc blandt dem, der ved voteringen placerede Cunego højere end triumfatoren i sit eget arrangement. »Cunego repræsenterer fremtiden, og ikke mindst var det imponerende, at han efter Giro-sejren i slutningen af maj også formåede at slå til i så stor en klassiker som Giro di Lombardia knap fem måneder senere«, lød Leblancs begrundelse bl.a. overfor La Gazzetta dello Sport.