Besætningen, som skal videreføre dansk ronings største succes på 'guldfireren', er nu på plads. Efter triumfen ved de olympiske lege i Athen er først Eskild Ebbesen og siden Thomas Ebert gået fra borde på letvægtsfireren, og derfor har træner Bent Jensen i julemåneden været på jagt efter den fjerde og sidste roer, som skal sidde i båden sammen med de to 'gamle', Thor Kristensen og Stephan Mølvig, samt Mads Kruse Andersen, der kom med efter OL. Tidligere i otter Valget har stået mellem Mogens Jessen og unge Frederik Østerberg, men i sidste ende faldt valget på 26-årige Jessen, der tidligere har opnået to fjerdepladser ved VM med kollegerne i letvægtsotteren. Nu skal han pludselig sidde på selve flagskibet. »For mig har fireren altid været en drøm, men så længe Eskild og Ebert sad på båden, kunne jeg godt se, at der skulle noget ekstraordinært til for at få en plads. Det er jo svært sådan lige at slå nogle af verdens bedste roere af«, siger silkeborgenseren Mogens Jessen, der imidlertid også ser 'ventetiden' som noget positivt. »Det gode ved at have siddet på de andre både er, at jeg har fået noget erfaring. Jeg har allerede været med til VM nogle gange, og jeg ved, hvad der kræves. Samtidig siger man, at roere oftest topper, når de er mellem 25 og 30 år gamle, så det kan jeg jo håbe også passer på mig«, lyder det fra den 181 centimeter høje roer. Større pres Han betegner sig selv som både spændt, men også klar til udfordringen på letvægtsfireren, hvor presset er meget større, end Mogens Jessen tidligere har oplevet. »Det er noget helt andet, og jeg skal da også vænne mig til pludselig at være lidt mere i medierne, men først og fremmest bliver det hårdt arbejde på vandet. Vi går i gang med første træningslejr i slutningen af januar, men træner selvfølgelig allerede herhjemme«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























