Efter en stille start på EM-turneringen ramte de to fløje, Josephine Touray og Henriette Mikkelsen, formen på rette tidspunkt, da de begyndte at flyve lavt hen over gulvbrædderne i den hæsblæsende sejr over Ungarn. Deres brat stigende formkurve kan blive et af trumfkortene i dagens semifinale mod Rusland. Genfandt timingen Josephine Touray forklarer sin lidt svingende form med, at hun i tiden op til EM ikke spillede i tre uger og lige skulle finde holdkammeraterne igen. »Jeg har brugt de første kampe til lige at finde timingen igen og få samarbejdet med bagspillerne til at køre. Jeg er blevet mere afslappet, som vi har spillet kampene, og samtidig har Jan (Pytlick, red.) vist mig stor tillid ved at stole så meget på mig«, siger den danske højre fløj. Hun fortæller, at trænerens tillid har fået hende til at tage nogle chancer i kampen mod Ungarn, og da de gav bonus, lykkedes meget af det andet også. »Jeg synes, formen er ved at være der igen, og lige nu har jeg masser af overskud«, fortæller Josephine Touray. Hæmningerne skal væk I semifinalen mod Rusland skal de danske spillere knokle for hinanden og leve på fight mod de stærke modstandere, forudser fløjen, der samtidig udtrykker et lønligt håb om, at starten bliver bedre end tidligere. »Det virker, som om vi i starten ikke tør spille 100 procent, men når vi så kommer bagud, er det, som om vi smider alle vores hæmninger over bord. Jeg synes, vi skal være bedre til at turde hele tiden«, siger Touray. Josephine Touray betegner det som fuldstændig vanvittigt, at Danmark pludselig står i EM-semifinalen. »I mellemrunden tænkte jeg da lidt på semifinalen, men samtidig lå Kroatien hele tiden i baghovedet«, siger Josephine Touray, der hentyder til VM sidste år, hvor Danmark røg ud efter den indledende runde. I år er holdet med i kampen om medaljerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.