En decideret fejlaflevering fra Thomas Helveg blev indledningen til en stor Chelsea-kamp, og London-klubben havde ikke de store problemer med at besejre Norwich 4-0 hjemme. Klappen gik fuldstændig ned for Thomas Helveg, da han efter blot ti minutter på Stamford Bridge ved en fejl servede bolden for fødderne af Damien Duff, som uden problemer bragte Chelsea foran 1-0. Særdeles uheldigt for Helveg, der ellers var i startopstillingen igen på Norwich' midtbane efter en lang periode uden spilletid hos oprykkerklubben. United i storsejr Sejren betød, at Chelsea nåede op på 43 point på førstepladen i Premier League foran Everton med 37 efter uafgjort 0-0 ude mod Blackburn. Manchester United kom med en sejr på 5-2 over Crystal Palace i den sene lørdagskamp op på 34 point. Thomas Gravesen var med hos Everton, der skulle forsøge at ride videre på sejrs-bølgen, der har bragt dem ind i topstriden i denne sæson. Everton formåede dog ikke at fortsætte stimen, og Gravesen og kompagni måtte nøjes med uafgjort 0-0 og et enkelt point. Uheldig Sørensen Thomas Sørensen og Aston Villa skulle forsøge at hænge på lige efter topholdene, da Villa var på besøg hos Middlesbrough. Den danske keeper måtte dog hente bolden ud af nettet tre gange, hvilket betød, at Middlesbrough med 3-0-sejren nåede op på 32 point på femtepladsen, mens Villa forbliver på 25 point. Jimmy Floyd Hasselbaink, Joseph-Desire Job og Michael Reiziger scorede for hjemmeholdet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce