Dansk Boldspil Union (DBU) havde en plan, men den er nu blevet forpurret af verdensfodboldorganisationen (FIFA). Som noget helt nyt havde DBU planlagt at afslutte sæsonen 2005/06 med en pokalfinale, som man for eksempel kender det fra tysk fodbold. Den kamp skulle have været spillet Kristi Himmelfartsdag den 25. maj, hvorefter spillerne kunne koncentrere sig om VM-slutrunden i Tyskland, der starter 9. juni. Ikke efter 14. maj Men søndag satte FIFA's eksekutivkomité en stopper for de planer. I et forsøg på at få friske og udhvilede spillere til slutrunden har FIFA besluttet, at der ikke må spilles fodbold efter den 14. maj i de bedste fodboldrækker, så spillerne ikke er udbrændte, når forberedelserne til VM starter.
FIFA forpurrer dansk pokalfinale
Lyt til artiklen