Landstræner Jan Pytlick kastede sig i armene på de nærmeste danske tilskuere, og bagved trådte de danske spillere sejrsdansen, mens nogle skuffede ungarere traskede bort. Forskellen på vinder og taber var til at få øje på denne aften, hvor de undertippede danskere skabte sensationen med sejren over Ungarn. Selv om der gik lang tid, inden nogen kom ud fra det danske omklædningsrum, strålede både landstræner Jan Pytlick og topscorer Mette Sjøberg stadig af stolthed over triumfen, da de dukkede op under tribunen. »Det er sådan en kamp, jeg aldrig vil glemme, og det er det, vi alle sammen arbejder for«, sagde en storsmilende Mette Sjøberg. Stærk på straffe Med syv mål - heraf fem sat usvigeligt sikkert ind på det hidtidige danske smertensbarn, straffekast, blev Horsens-backen dansk topscorer, og efter en dårlig kamp mod Frankrig fik hun rejst sig. »Vi ville bare ind og bevise, at vi fortjente at komme i semifinalen, og jeg synes vi som hold fik vist, hvor meget rygrad vi har«, sagde bagspilleren. Hun havde vanskeligt ved at beskrive de følelser, der strømmede gennem hende, da slutsignalet lød. »Jeg tænkte bare 'har vi virkelig vundet'«, fortalte Mette Sjøberg. Hun uddelte store roser til målvogter Louise Bager Nørgaard, som efter Sjøbergs mening havde stået formidabelt, da hun kom på banen i 2. halvleg. Pytlick: Høj klasse Landstræner Jan Pytlick havde også de store ord fremme, da han skulle beskrive sit holds præstation. »Det var fantastisk, at så uprøvet et hold kunne gå ind i den kulisse og vinde. Det vidner om høj klasse«, lød det fra landstræneren. Han var ekstra glad for sejren, fordi det danske landshold dermed selv spillede sig i semifinalen. »Hvis vi nu havde tabt stort til Ungarn og alligevel var i semifinalen, var det nok med en lidt underlig fornemmelse, og nogen kunne måske sige, det var lidt for billigt. Derfor er jeg også meget stolt«, sagde landstræneren. Pytlick hæftede sig ved, at Danmark med pladsen i semifinalen er sikret adgang til de to næste slutrunder, henholdsvis VM og EM de næste to år, og det betyder ifølge landstræneren alt for dansk kvindehåndbold. »Det giver arbejdsro, hvor vi kan få bygget de nye helt ind på holdet, og samtidig giver det de gamle, som jeg stadig håber vil spille på landsholdet, friheden til ikke at deltage i så mange samlinger. Nu kan vi arbejde langsigtet«, sagde en tilfreds Jan Pytlick.