Træningen forløb helt efter planen, da de danske håndboldkvinder i går indtog Guyla Sportscsarnok. Mod slutningen af passet skete der dog det usædvanlige, at fire spillere blev hevet til side for at træne straffekast. Halvdelen brændt Henriette Mikkelsen, Laura Danielsen, Winnie Mølgaard og Mette Sjøberg forsøgte sig med skiftende held mod Louise Bager Nørgaard i målet, og statistikken fra de to kampe mod Tyskland og Sverige fortæller, hvorfor der skulle terpes straffekast. 6 ud af 12 straffekast eller 50 procent af forsøgene er blevet brændt i de to første EM-kampe, og det er ikke godt nok. Mangler en garvet skytte Problemet er ifølge landstræner Jan Pytlick, at alle de normale straffekastskytter er væk. Kristine Andersen, Mette Vestergaard, Lotte Kiærskou og Line Daugaard stiller af forskellige årsager ikke op ved EM, og der skal satses på andre spillere, som ikke er så vant til duellen fra syvmeterstregen. »Vi skal have bygget nogle nye skytter op, for vi mangler den konstante skytte, som også skyder hjemme i klubben«, siger Jan Pytlick. Landstræneren er godt klar over, at de mange afbrændere kan koste i den sidste ende, og derfor er han også meget opmærksom på problemet. »Før hver kamp taler vi med straffekastskytterne og fortæller dem, hvor de skal skyde i forhold til modstandernes keeper«, fortæller Jan Pytlick. Danielsen kan få ansvaret Om det er nok til at forbedre statistikken i aften mod den snu rumænske målvogter Luminita Dinu er spændende. Og mindst lige så spændende er det, om den danske landstræner tør lægge ansvaret i hænderne på Randersfløjen Laura Danielsen, der blot har spillet otte landskampe. Hun var ellers træningsseancens mest træfsikre spiller, da hun i klassisk stil kastede sig ind over stregen og scorede på alle fem forsøg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























