Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danmark tabte til Rumænien

Camilla Thomsen afslutter. Forsvarskrumtappen blev allerede i første halvleg ramt af to udvisninger. - Foto: Jens Dresling
Camilla Thomsen afslutter. Forsvarskrumtappen blev allerede i første halvleg ramt af to udvisninger. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Danmarks håndboldkvinder lever stadig i håbet om at nå en semifinale ved EM i Ungarn, men de gjorde livet lidt sværere for sig selv ved at tabe den sidste indledende puljekamp til Rumænien med 25-24. Ganske vist vinder danskerne pulje C, men nederlaget betyder, at de forsvarende mestre kun tager to point med over i mellemspillet - ligesom i øvrigt Tyskland og Rumænien. Tæt på uafgjort Danmark var i en dramatisk afslutning ellers meget tæt på at få det ene point, da Rumænien i kampens sidste 20 sekunder blot havde fire markspillere på banen. Et langt udkast fra Karin Mortensen op til Henriette Mikkelsen var dog ifølge den ene dommer ude over sidelinjen, og de skuffede danskere fik ikke chancen for at udligne. I stedet kunne rumænerne træde sejrsdansen efter - en for dem - stor sejr. Mareridtsstart Danmark fik en forfærdelig start på kampen og var efter godt syv minutters spil bagud 5-0. Først efter rumænernes femte scoring sat ind på straffekast fik forsvaret og målvogter Louise Bager Nørgaard sat nogenlunde prop i, og begyndte at æde sig ind på modstanderne. Der blev bare afsluttet alt for hurtigt og især dårligt, og danskerne kom først på tavlen efter otte minutter og 20 sekunders spil, da Henriette Mikkelsen reducerede til 1-5. Det var danskernes 10. afslutning. God moral Det danske hold viste som i de foregående kampe god moral og fik fightet sig tilbage i opgøret. Det skyldtes ikke specielt godt spil - dertil blev der begået alt for mange fejl og taget mange dårlige beslutninger. Især når det skulle gå stærkt og presses på efter rumænske afslutninger, blev spillet alt for hektisk og forsøgene var lette at parere, hvis da ikke den afgørende aflevering var for upræcis. Sjøberg på banen Efter knap 12 minutters spil kom Mette Sjøberg på banen, og hun gjorde igen en forskel med målrettet spil og fire gode scoringer, som var medvirkende til, at Danmark ved pausen var helt oppe at bide Rumænien i haserne ved stillingen 11-12. Danmark udlignede straks fra starten af 2. halvleg, men så gik det rygende galt igen, og Rumænien kunne forholdsvis ubesværet bringe sig foran 16-12. Derefter måtte danskerne på den igen og forsøge at slide sig tilbage i kampen, hvor rumænerne midtvejs begyndte at virke temmelig slidte. Desværre formåede de danske spillere slet ikke at udnytte, hvad der forekom som gyldne chancer, for da Henriette Mikkelsen på sit tredje kontramål midtvejs i halvlegen udlignede til 19-19 var Danmark ovenpå. På det tidspunkt blev spillet bare igen for hektisk, og de alt for hurtige afslutninger kostede, fordi Danmark aldrig kom foran, hvilket ville have haft stor betydning. Sjøberg holdt håbet i live Nu blev det i stedet Rumænien, der fik bragt sig foran 24-21, og så var der ellers lagt op til den hæsblæsende afslutning med masser af kontroversielle episoder. Mette Sjøberg blev dansk topscorer med ni mål og var i det hele taget spilleren, der holdt forhåbningerne om en sejr i live. For igen var de andre skytter alt for svingende i deres spil og brændte for mange chancer - chancer som med blot en anelse bedre udnyttelsesprocent havde givet to danske point. Sløje fløje Fløjene Henriette Mikkelsen og Josephine Touray var langt fra deres normale standard, og hverken Anne Petersen eller Lise Knudsen på højre back kunne trænge igennem rumænernes forsvar eller keeper. Selv om det danske hold viste fin moral ved flere gange at nå op, så manglede de lige den afgørende koldblodighed, der kunne have gjort arbejdet færdigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her