Håndboldklub sat til salg - igen

Ajax i en tidligere hjemmekamp mod Skjern. - Foto: Lars Poulsen
Ajax i en tidligere hjemmekamp mod Skjern. - Foto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Det har heddet Ajax København, det har heddet Ajax-Farum, og nu skal den traditionsrige håndboldklub fra Vesterbro i hjertet af hovedstaden endnu engang have nyt efternavn. Formanden for Ajax Elite A/S, Jesper Nørregaard, bekræfter overfor Politiken, at selskabet er sat til salg. »Det koster cirka tre millioner kroner om året at drive Ajax Elite. Det er faktisk meget lidt sammenlignet med andre håndboldklubber rundt om i landet, men desværre er det for meget, når man er placeret midt i København«, fortæller Jesper Nørregaard, der i efteråret har overtaget formandsstolen efter Mogens Vad. Holder fast i profiler Sidste sæsons nedrykning fra Håndboldligaen kostede klubben mange sponsorkroner. Alligevel er det lykkedes at holde fast i en del af holdets profiler, og med en øjeblikkelig førsteplads i den næstbedste mandlige række har Ajax faktisk en attraktiv vare at tilbyde. For eksempel for fodboldklubben Brøndby IF, der lige som FC København tidligere har luftet idéen om at tilføje både håndbold og ishockey til forretningen, hvilket kun er blevet endnu mere aktuelt med planerne om en multihal i Taastrup. Skal Ajax til at hedde Ajax-Brøndby? »Jeg har godt hørt de rygter, men jeg kan afvise, at vi fører forhandlinger med Brøndby IF«, siger Jesper Nørregaard, der i det hele taget ikke vil udtale sig om diverse forhandlinger ud over, at »klubben meget gerne vil sælge selskabet«. Brøndby vil udleje I Brøndby forklarer marketingsdirektør Thomas Lue Lytzen da også, at planerne foreløbig mere går på at leje en eventuel multihal ud til andre - for eksempel Anja Andersens Slagelse-mandskab eller det danske ishockeylandshold. »Lige nu har vi ikke planer om at gå mere direkte ind i håndbold. Det er i hvert fald ikke noget, bestyrelsen har bedt os om. Til gengæld har ishockeyunionen forhørt sig om, hvornår hallen kunne stå færdig, hvis de skulle søge A-VM«, siger Lytzen. Forlist ægteskab Håndboldklubben Ajax København, der har hjemmebane i Bavnehøjhallen på Vesterbro, rykkede i februar 2000 små 25 kilometer nordpå til Farum og den daværende borgmester Peter Brixtofte, som både lokkede med større ambitioner, bedre faciliteter og flere midler til en elitesatsning. Ægteskabet forliste dog hurtigt, og blot tre år senere flyttede Ajax tilbage på stenbroen som den selvstændige klub, der nu igen er sat til salg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her