GOG slap med et nederlag på 31-34 efter pausestilling 14-18 på udebane mod det spanske stjernehold Ciudad Real foran blot 2.879 tilskuere. Kampen gjaldt kvartfinalen i håndboldens Champions League - men den billet troede næppe den mest gule GOG-fan var mulig, efter fynboerne tabte klubbernes første møde med 16 mål. Stjerner blev sparet Ciudad Reals spillere var heller ikke i tvivl om, at de allerede inden returmødet havde begge ben i kvartfinalen, og flere af holdets største stjerner blev sparet. Ciudad Real, der har den danske landsholdsplaymaker Claus Møller Jacobsen til at sætte spillet, var foran med tre-fire mål i det meste af første halvleg, men GOG's spil flød fint, og viljen til at kæmpe sig til en hæderlig exit sendte GOG i front med to mål i anden halvleg. Føringen varede dog ikke mange minutter, før Ciudad strammede skruen og kørte en sikker sejr hjem på rutinen.
GOG tabte med tre i Spanien
Lyt til artiklen