Esbjergs træner Ove Pedersen fandt det mere end vanskeligt at sluge nederlaget til Rosenborg, der scorede sejrsmålet kort før tid i Royal League-opgøret. »Jeg er meget vred og skuffet. Mange ting lykkedes i dag på det taktiske plan, så det irriterer mig grænseløst, at vi tabte«, sagde Ove Pedersen efter kampen. Som i så mange kampe i efteråret spillede Esbjerg godt, men fik ikke løn som fortjent, mente han. »Vi har fået så mange skønhedspriser i efteråret, også i Superligaen, men hvad kan vi bruge det til«, spurgte Esbjerg-træneren med ærgrelsen malet i ansigtet. Sidst i puljen Esbjerg har nu tabt de to første kampe i Royal League, og ligger sidst i puljen. »Vi må se i øjnene, at det bliver utroligt svært at komme videre efter to hjemmekampe med nul point«, sagde Ove Pedersen, som på søndag tager på besøg hos svenske Djurgården. Thorup: Symptomatisk Også Jess Thorup havde svært ved at finde smilet frem efter nordmændenes sene sejrsmål. »Vi havde set frem til kampen mod Nordens flagskib. Vi spillede en god kamp og ødelagde spillet for Rosenborg, men det er symptomatisk for vores efterår, at vi tabte alligevel«, sagde anføreren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce