Dansk Svømmeunion fyrede torsdag aften juniorlandstræneren Bo Jacobsen. Årsagen er ifølge forbundet samarbejdsproblemer, men hvis man skal tro de seneste dages forlydender i pressen, er der tale om en personlig krig mod Bo og Mette Jacobsen. En krig, som er startet på grund af Bo Jacobsens kritiske udtalelser i Ekstra Bladet om landstræner Mark Reagan. Udtalelserne og rygterne har fået søskendeparrets klub, West Swim Esbjerg, til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Svømmeunion. »Vi er kommet i besiddelse af en privat mail, der bl.a. oplyser, at der i hemmelighed er lagt en plan omhandlende en fyring af Bo Jacobsen som juniorlandstræner og en mulig ekskludering af Mette Jacobsen fra landsholdet«, står der i en pressemeddelelse fra klubben. Skuffet over fyring Bo Jacobsen er skuffet over fyringen, som ifølge juniorlandstræneren dog ikke kom uventet. I artiklen har han nemlig kaldt landstræner Mark Reagans træning for »pattebarnsagtig«. »Jeg er afklaret med det, men er samtidig skuffet over, at man bygger det på Ekstra Bladets skriverier«, siger Bo Jacobsen til Ritzau. Et par timer efter fyringen stod træneren igen klar ved bassinkanten for at følge sine juniorsvømmere i Farum. Ærgrelsen havde dog ikke helt lagt sig. »Man burde ifølge grundloven have lov til at sige sin mening. Jeg blev jo bare spurgt om, hvorfor Mette svømmede så godt, efter hun havde droppet unionens elitecenter, og så kom samtalen automatisk over på det«, lyder det fra Bo Jacobsen. Assisterende landstræner Ari Palve overtager Bo Jacobsens post som juniorlandstræner indtil videre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























