Gravesen-mål i sejr til Everton

Everton's Duncan Ferguson fejrer sin scoring. - Foto: AP
Everton's Duncan Ferguson fejrer sin scoring. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En scoring af Thomas Gravesen var medvirkende til, at Everton besejrede mod Bolton med Henrik Pedersen i startopstillingen med 3-2. Sejren betyder, at Everton fortsat ligger på tredjepladsen i Premier League. Det så ellers i lang tid skidt ud for Everton. To scoringer af Kevin Davies så ud til at skulle vinde kampen for Bolton, men med et kvarter igen udlignede Thomas Gravesen direkte på frispark fra kanten af straffesparksfeltet, og kun fem minutter før tid scorede Boltons Radhi Jaidi selvmål. Manchester United bevarede afstanden til Everton på kun tre point efter en sejr på Old Trafford over nedrykningstruede Southampton med 3-0. Paul Scholes og Wayne Rooney og Cristiano Ronaldo scorede Uniteds mål i anden halvleg. For en sjælden gangs skyld var den danske landsholdsanfører, Thomas Helveg, med fra start hos Norwich. For en uge siden blev han skiftet ind, da Norwich spillede 1-1 mod Birmingham. Norwichs træner Nigel Winterburn roste bagefter Thomas Helveg for en fin indsats, og det udløste en plads fra start på den centrale midtbane i hjemmekampen mod Fulham. Der gik dog kun syv minutter, inden Helveg måtte acceptere, at den tidligere Manchester United-angriber Andy Cole bragte Fulham foran. Det blev kampens eneste mål, og dermed ligger Norwich fortsat på en nedrykningsplads. Thomas Helveg spillede hele kampen og fik en advarsel for anstrengelserne. Jesper Grønkjær tog en pause i forhandlingerne med Atletico Madrid og tog plads på bænken hos Birmingham på besøg hos formsvage Arsenal, der kun havde vundet en enkelt ud af de sidste fem kampe i Premier League. Arsenal spillede ikke en prangende første halvleg, men en scoring af Robert Pires sikrede trods alt hjemmeholdet en føring til pausen. I anden halvleg, hvor Jesper Grønkjær kom på banen efter en lille times spil uden at kunne gøre den store forskel, slog Thierry Henry sejren fast med sine sæsonmål nummer 12 og 13 til slutresultatet 3-0 Arsenals sejr var også tvingende nødvendig, for Chelsea havde på overbevisende facon besejret Newcastle med 4-0 i lørdagens tidlige kamp, hvor Didier Drogba blev den store helt. Angriberen fra Elfenbenskysten har været meget skadet i denne sæson, og han startede på bænken i kampen mod Newcastle. Han blev skiftet ind ved anden halvlegs begyndelse, efter Chelsea i de første 45 minutter ikke havde held med at omsætte et overtag i spil til mål. Drogba sendte Chelsea på sporet efter en times spil, da han spillede Frank Lampard helt fri med et hovedstød, og Lampard havde ikke problemer med fra kort afstand at bringe Chelsea foran. Fem minutter senere scorede Drogba selv, da han satte Titus Bramble af i en løbeduel og sikkert sendte bolden i mål ved fjerneste stolpe. Herefter var Chelsea helt suveræne, og i de sidste to minutter af kampen scorede Chelsea yderligere to gange. Først ved lynhurtige Arjen Robben og i kampens sidste aktion sendte Mateja Kezman bolden i nettet på et straffespark. Det var det første Premier League-mål for Mateja Kezman, der tidligere i kampen var uheldig, da han ramte trekantssammenføjningen med et hårdt spark. Det var Chelseas sjette sejr i de seneste syv kampe, og holdet har fem point ned til Arsenal på andenpladsen. I starten af sæsonen overlevede Chelsea kun i kraft af et meget stærkt forsvar, men nu er holdets offensive spillere også blevet træfsikre. Chelsea har kun indkasseret seks mål i 16 kampe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her