Morten Wieghorst har efter den lange skadespause spillet halvanden kamp på Brøndbys DS-hold og føler sig klar til at slutte sæsonen i Royal League, hvor holdet fra Vestegnen tager imod IFK Göteborg og på søndag slutter sæsonen med duellen mod FC København. »Jeg er endnu ikke helt oppe i form, hvor jeg skal være, men jeg har trænet godt med førsteholdstruppen de seneste uger, og det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme på banen i årets sidste kampe«, siger midtbanespilleren, der i sommer blev opereret i venstre knæ. Han vil givetvis komme med i Brøndby-truppen, eftersom Kim Daugaard er sat ud af spillet med en ledbåndsskade, og Martin Retov plejer en ankelskade, han pådrog sig i Herfølge. Og midtstopperen Daniel Agger er også tvivlsom på grund af en fiberskade i det ene lår. Morten Wieghorst, der har vundet det skotske mesterskab med Celtic og det danske med Lyngby i 1992, kalder det 'glædeligt', at der til foråret bliver hård kamp om pladserne på midtbanen på Brøndby-holdet, som styrer direkte mod DM-titlen. »Det er sjovere at forsøge at komme ind på et hold med succes end et hold, som ikke fungerer«, siger Morten Wieghorst. »Vi har et stærkere hold nu end i foråret, da vi tabte guldstriden til FCK. Der er en bedre balance på holdet, primært fordi Morten Skoubo og Johan Elmander er kommet til og har givet os den nødvendige tyngde i front«. »Og spillere som Martin Retov og Thomas Kahlenberg er vokset. De er blevet mere rutinerede og rolige i deres spil. Det ser rigtig godt ud, men vi kan altså ikke sige endnu, at guldet allerede er hjemme«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce